Nævnet meddelte i juli 2019 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Aserbajdsjan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etnisk aserbajdsjanske og muslimer fra Kurdemir, Aserbajdsjan. Den mandlige ansøger har været politisk aktiv for et parti ved navn Khalg Chebhesi (Folkefronten). Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan frygter at blive fængslet og udsat for grove fysiske overgreb af myndighederne, fordi han har været politisk aktiv for Folkefronten. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at han blev medlem af Folkefronten i 2006. Ansøgeren deltog i en demonstration, hvor han blev anholdt [efteråret] 2008. Ansøgeren var fængslet i otte måneder og under sin tilbageholdelse udsat for tortur. Ansøgeren blev [sommer] 2009 løsladt. Han havde under fængslingen nægtet at underskrive en erklæring om, at Folkefronten var betalt af udlændinge for at demonstrere mod myndighederne i Aserbajdsjan, og at han havde fået del i disse penge. Ansøgeren deltog i [sommeren] 2010 i endnu en demonstration, hvor ansøgeren blev afhørt og udsat for vold og tilbageholdt i en uge. Ansøgeren deltog i demonstrationer i efteråret 2012, i [efteråret] 2013 og senest [efteråret] 2016 uden at få problemer med myndighederne. [I efteråret] 2016 bestak den mandlige ansøger sig til visum til hele familien til Ungarn, hvorefter han udrejste af Aserbajdsjan sammen med den kvindelige ansøger og deres børn. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til sin ægtefælles asylmotiv. Flygtningenævnet lægger i det væsentlige ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet finder, at forklaringerne, trods mindre divergenser, i det væsentlige fremstår sammenhængende og troværdige. Flygtningenævnets flertal lægger til grund, at den mandlige ansøger fortsat er profileret i forhold til myndighederne som følge af sit medlemskab af Folkefronten og sin deltagelse i demonstrationer. Flertallet lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger to gange har været anholdt som følge af deltagelse i demonstrationer afholdt af Folkefronten. I 2008 var han, uden at være stillet for en dommer, fængslet i otte måneder, hvor han blev udsat for tortur som følge af sin deltagelse i en demonstration, og i 2010 var han fængslet i en uge, uden at være stillet for en dommer, som følge af deltagelse i en demonstration. Samtidig lægger flertallet til grund, at politiet umiddelbart efter anholdelsen af den mandlige ansøger i 2008 opsøgte familiens hjem, som blev ransaget, og hvor de udsatte den kvindelige ansøger og ansøgernes søn, [A], for vold, ligesom de slog [A’s] hund ihjel. Yderligere lægger flertallet til grund, at politiet i 2009 under den mandlige ansøgers fængsling opsøgte den kvindelige ansøger og hendes søn uden for sønnens skole og forsøgte at tvinge dem ind i en bil. Flygtningenævnets flertal lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøger og hans familie efter løsladelsen i 2010 følte sig tvunget til at flytte fra deres hjem og tage ophold i en lejet bolig, hvor de ikke blev registreret af myndighederne og derfor var sværere at finde frem til. Flertallet har lagt til grund, at ansøgerne i perioden fra 2010 til 2016 så sig nødsaget til at flytte i alt fire gange og tage ophold i lejeboliger, hvor de ikke var registreret af myndighederne. Flygtningenævnets flertal finder ansøgernes forklaring om, at de i denne periode fortsat var i myndighedernes søgelys, troværdig. Flygtningenævnets flertal lægger herved vægt på, at den mandlige ansøger i et tilfælde blev opsøgt og udspurgt af den lokale politimand ud for lejeboligen, hvorefter ansøgerne på ny flyttede. I to andre tilfælde fortalte naboer dem, at politiet havde udvist interesse for deres bopæl. Samtidig fortalte deres tidligere naboer dem, at politiet opsøgte deres oprindelige ejerbolig, som de havde beholdt, cirka hver tredje måned. Hertil kommer, at den mandlige ansøger fem gange i 2015 og 2016 blev opsøgt af politiet i den slagterbutik, som han drev i sin ansattes navn. Tre gange blev han opsøgt af civilklædte politifolk og to gange af uniformerede, der udspurgte den mandlige ansøgers ansatte om, hvem der stod for lejemålet og drev butikken. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgernes forklaringer er overensstemmelse med de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for medlemmer af Folkefronten, der deltager i demonstrationer eller andre regimekritiske aktiviteter, eller som i øvrigt er i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Aserbajdsjan risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og deres medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Aser/2019/2/GJEY
