Nævnet meddelte i august 2019 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt tre børn fra Armenien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske armenere og kristne. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at den kvindelige ansøger i Armenien arbejdede på et apotek. I sommeren 2015 fik hun kendskab til, at hun på foranledning af sin chef [A’s] instrukser ulovligt havde solgt receptpligtig medicin. Den kvindelige ansøger konfronterede dagen efter sin chef og meddelte sin opsigelse. [A] accepterede ikke opsigelsen og truede med, at han kunne bevise over for myndighederne, at hun havde deltaget i lovovertrædelserne. Den mandlige ansøger anmeldte efterfølgende episoden til politiet. Samme aften opsøgte [A] og tre ukendte personer ansøgernes bopæl, hvor de overfaldt ansøgerne og truede dem på livet. [A] oplyste i denne forbindelse, at det var apotekets magtfulde ejer, der var bagmanden for den ureglementerede udlevering af medicin. Dagen efter kontaktede ansøgerne politiet igen, og efter yderligere fem dage udrejste ansøgerne af Armenien. Under Udlændingestyrelsens behandling af sagen angav ansøgerne oprindeligt falske oplysninger om deres identiteter og statsborgerskab, herunder at de var russiske statsborgere. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2016 ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 under henvisning til, at ansøgerne kunne udsendes til Rusland eller Georgien. Nordsjællands Politi anmodede [i efteråret] 2016 Rigspolitiet om at rette henvendelse til Interpol i Rusland, Armenien og Georgien med henblik på en klarlæggelse af ansøgernes identiteter. Interpol Yerevan, Armenien, meddelte ved mail [i efteråret] 2016 Nordsjællands Politi, at ansøgerne formentligt kunne identificeres som armenske statsborgere, men at de i Armenien var registreret under andre personoplysninger end dem, de havde oplyst over for de danske myndigheder. Ved udrejsekontrol hos Nordsjællands Politi [i efteråret] 2016 erkendte ansøgerne de af Interpol Yerevan oplyste identiteter, og at de var armenske statsborgere. [I starten af] 2017 besluttede Udlændingestyrelsen at genoptage sagen med henblik på at foretage en ny førsteinstansbehandling i lyset af de nye oplysninger. [I starten af] 2018 har Udlændingestyrelsen på ny blev meddelt ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgernes generelle troværdighed er alvorligt svækket af, at de overfor Udlændingestyrelsen har oplyst falsk identitet og nationalitet, og at de først har oplyst deres rette identitet og nationalitet i forbindelse med politiets udrejsekontrol, jf. herved udlændingelovens § 40. Flygtningenævnet lægger uanset dette ansøgernes forklaring om deres identitet, nationalitet og asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret konsistent og – særligt under mødet i Flygtningenævnet – detaljeret om deres konflikt i Armenien, uden at forklaringerne bærer præg af udbygninger. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der ikke er divergenser i ansøgernes forklaringer om det passerede. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerne har fremtrådt troværdige under mødet i Flygtningenævnet og har kunnet forklare om detaljer i deres asylmotiv uden tøven. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at ansøgerne har en konflikt med den kvindelige ansøgers tidligere chef, [A], og oligarken [B], fordi den kvindelige ansøger ikke ville medvirke til udlevering af medicin på ulovlig vis fra det apotek, hvor hun var ansat som farmaceut. Flygtningenævnet lægger i den forbindelse til grund, at ansøgerne anmeldte forholdet til politiet, og at den kvindelige ansøgers chef sammen med tre andre mænd samme aften opsøgte familien i deres hjem, bankede den mandlige ansøger og truede med at dræbe familien. Flygtningenævnet lægger endelig til grund, at ansøgerne derefter på ny henvendte sig til politiet, hvor det blev oplyst, at man adlød ordrer ovenfra, og ansøgerne blev rådet til ikke at gøre mere ved sagen. Flygtningenævnet finder, at ansøgerne herved har sandsynliggjort, at de er efterstræbt af den kvindelige ansøgers tidligere chef, [A], og oligarken [B], og at ansøgerne ikke kan opnå den fornødne beskyttelse fra myndighederne. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerne har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Armenien vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at ansøgernes konflikt ikke findes omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Arme/2019/5/JEA
