Nævnet meddelte i juli 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Jalalabad, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban eller ISIL. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i august 2014 begyndte at arbejde for et udenlandsk firma, som reparerede biler for myndighederne, NATO og militæret. Ansøgerens arbejdsopgave bestod hovedsageligt i at transportere varer. En dag blev der affyret skud ude foran ansøgerens hus, og der blev smidt et brev ind under ansøgerens dør. I brevet stod der, at ansøgeren skulle hjælpe nogle personer med at blive ansat i firmaet, hvor han arbejdede. Ansøgeren gav brevet til myndighederne, som vurderede, at ISIL var afsenderen af brevet. I november 2014 da ansøgeren transporterede varer, blev han stoppet af personer i politiuniform. Ansøgeren viste sit id-kort og fortalte, hvilket firma han arbejdede for. Ansøgeren blev slået og kørt til et sted, hvor han var tilbageholdt. Under tilbageholdelsen blev han afhørt og udsat for fysiske overgreb. Efter 25 dage tilbød ansøgerens far at betale for at få ansøgeren løsladt. På et tidspunkt kom militæret til området, og ansøgeren blev i den forbindelse løsladt. Ansøgeren pådrog sig skader som følge af det, han var udsat for under tilbageholdelsen, og forblev derfor på sin bopæl. Ansøgeren var hospitalsindlagt i seks måneder i Pakistan. Herefter begyndte ansøgeren at komme i sin fars butik. En dag da ansøgeren kørte hjem fra butikken sammen med sin bror, blev de påkørt. Gerningsmændene flygtede efterfølgende, idet folk samledes omkring ansøgeren og hans bror. Efterfølgende tog ansøgeren og hans bror ophold hos deres faster. I den følgende periode blev der affyret skud ude foran ansøgerens bopæl, og der blev råbt efter ansøgeren. Ansøgeren modtog flere trusselsbreve i perioden, mellem han var tilbageholdt, og indtil han udrejste af Afghanistan én til halvanden måned, efter han blev påkørt. Om bevisvurderingen bemærker Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring vel er behæftet med betydelige divergenser og usikkerheder, men at disse muligt kan tilskrives den omfattende tortur, ansøgeren må antages at have været udsat for. Nævnet henviser herved til ansøgerens forklaring og den foretagne torturundersøgelse af ansøgeren. Enkelte dele af divergenserne kan endvidere skyldes forskellige oversættelser. Nævnet bemærker endvidere, at ansøgeren vel må antages at have fremlagt dokumenter, der er vurderet som ikke ægte, men at der ikke er modtaget svar på alle de dokumenter, nævnet har anmodet om ægthedsvurdering af, ligesom ansøgeren har fremlagt et yderligere dokument, der eventuelt kan ægthedsvurderes. Nævnet finder imidlertid efter de foreliggende oplysninger sammenholdt med den tid, der allerede er medgået til sagens behandling, ikke grundlag for at iværksætte yderligere ægthedsvurderinger. Efter en samlet vurdering af de nu foreliggende oplysninger og henset til princippet om ”the benefit of the doubt” lægger Flygtningenævnet efter ansøgerens forklaring således til grund, at ansøgeren har været ansat som chauffør hos firmaet [navn] i 2. halvår af 2014, at han i forbindelse med sit arbejde i november 2014 blev tilbageholdt ved en kontrolpost, at han i forlængelse heraf blev tilbageholdt, formentlig af Taliban, i måske 25 dage, hvorunder han blev tortureret, at han herefter i perioden fra den [dato] december 2014 til den [dato] maj 2015 fik lægebehandling på et hospital i Pakistan, at han herefter kom hjem til familiens bopæl i Jallalabad, at familien efterfølgende modtog trusselsbreve, og at han herefter flygtede. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgerens frygt for overgreb fra Taliban ved en tilbagevenden til Afghanistan er velbegrundet, og at han opfylder betingelserne for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkes herved, at ansøgerens frygt for en tilbagevenden ikke skyldes grunde, der er omfattet af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Afgh/2019/166/SME
