afgh2019129

Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim fra [landsby], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at hun åbnede en skole på sin bopæl, hvor hun underviste landsbyens beboeres børn i at læse og skrive på pashto. Efter åbningen af skolen blev hun dagligt opsøgt af Taliban, som forlangte, at hun lukkede skolen, idet man ellers ville brænde hendes hus ned og slå hende ihjel. Ved anmodningen om genoptagelse af ansøgerens asylsag har ansøgeren henvist til, at hun blev udsat for et seksuelt overgreb i 2008 udført af et medlem af Taliban. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han gennem overgrebet ville demonstrere sin magt og ønskede at blive gift med ansøgeren. Videre var overgrebet en straf for den undervisning, som ansøgeren gav sine elever, hvor hun talte Taliban imod. Ansøgeren har oplyst, at hun afslog at indgå ægteskab med det pågældende medlem af Taliban, hvorefter hun blev truet med at blive slået ihjel. Ansøgeren udrejste af Afghanistan omkring to år efter overgrebet. Videre har ansøgeren henvist til, at hun vil blive slået ihjel af sin bror eller søster ved en tilbagevenden til Afghanistan. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hendes familie i 2012 erfarede, at ansøgeren var blevet udsat for et seksuelt overgreb. Som følge heraf har ansøgeren af sin far fået oplyst, at såfremt hun vender tilbage til Afghanistan, vil hun blive slået ihjel af sin bror eller søster, idet Taliban har oplyst til familien, at det var ansøgerens vilje, at hun ville voldtages. Ansøgeren har oplyst, at hun ikke tidligere har oplyst om det seksuelle overgreb, idet hændelsen var vanærende for hende, hendes familie og hendes ægtefælle. Genoptagelsen af ansøgerens sag er besluttet i medfør af udlændingelovens § 53, stk. 16, og der er herunder truffet afgørelse om, at sagen skal behandles på et nyt mundtligt nævnsmøde, idet sagens behandling indebærer en vurdering af ansøgerens troværdighed. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens nye oplysninger om, at hun er blevet voldtaget til grund. Nævnet lægger herved afgørende vægt på, at ansøgeren først har forklaret sin læge om voldtægten under en konsultation [i efteråret] 2018 og efterfølgende forklaret sin advokat herom, således som det fremgår af lægens journalnotat af [efteråret] 2018 og genoptagelsesanmodningen af [efteråret] 2018. Ansøgerens forklaring om voldtægten, der angiveligt er foregået i 2008 i ansøgerens hjem under overværelse af ansøgerens far, er således først fremkommet, efter at ansøgeren har modtaget afslag på familiesammenføring og humanitær opholdstilladelse, og efter at Flygtningenævnet [i efteråret] 2011 har meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse på grundlag af ansøgerens forklaring om et andet asylmotiv. Det fremstår endvidere usandsynligt, at ansøgeren har kunnet hemmeligholde voldtægten, selvom ansøgeren i to år herefter har opholdt sig i sin landsby i Afghanistan, indtil hun udrejste i 2010, og at hendes søskende og landsbyens beboere først i 2012 angiveligt er blevet bekendt med overgrebet. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren har besvaret flere spørgsmål om hendes nye oplysninger på en upræcis, afglidende og usammenhængende måde, der understreger hendes utroværdighed. Ansøgeren har således blandt andet afgivet divergerende forklaringer vedrørende hendes opholdssteder i Afghanistan fra 2008 til udrejsen i 2010. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Afghanistan ikke kan anses for at være en enlig kvinde, idet forklaringen om asylmotivet tilsidesættes som utroværdigt, og at ansøgeren har søskende og svigerfamilie i Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/129/CHPE