Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tadjik og sunni muslim fra [A], Kunduz, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt af Taliban, idet han nægtede at lade sig hverve af dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at Taliban ønskede at hverve ham til at kæmpe mod regeringen. Dette nægtede ansøgeren, hvorfor Taliban nu er efter ham. Ansøgeren har videre oplyst, at Taliban har dræbt ansøgerens farbror og farbrorens barnebarn. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han også frygter Taliban, fordi han har været i Danmark, som Taliban anser for at være et blasfemisk land. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv fremstår konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring grundlæggende ikke fremstår troværdig. Nævnet finder i den forbindelse, at det er usandsynligt, at Taliban skulle have opsøgt ansøgerens bopæl omkring 15 gange, uden at det skulle have fået andre konsekvenser, end at ansøgerens mor blev slået i nakken tre gange med et gevær ved sidste opsøgning, hvorefter moren opholdt sig i landsbyen i omkring en måned, inden ansøgeren og moren indledte udrejsen ved at rejse til Kunduz. Flygtningenævnet lægger også vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår overordnet og udetaljeret i forhold til både antallet af gange, Taliban opsøgte bopælen og i forhold til det tidsmæssige forløb, ligesom forklaringen ikke fremstår selvoplevet. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række punkter. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvor mange gange ansøgeren var på bopælen, når Taliban opsøgte denne for at hverve ansøgeren. Til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 forklarede ansøgeren, at han alene opholdt sig på bopælen den første gang, Taliban opsøgte bopælen, idet ansøgeren de andre gange enten var i bjergene for at passe dyr eller nåede at flygte, inden Taliban kom. Til asylsamtalen [i foråret] 2017 og for nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han var hjemme, når Taliban kom til bopælen, omkring 15 gange. Ansøgeren har videre forklaret forskelligt om, hvorvidt han så Taliban, når Taliban kom til bopælen. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen, at han den ene gang, han var på bopælen, da Taliban kom, ikke så dem, der bankede på døren. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at han en gang selv så, at der kom fire personer på bopælen. For nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han én gang i forbindelse med Talibans opsøgning på bopælen så to personer. Ansøgeren har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt han var på bopælen den sidste gang, Taliban opsøgte den. Flygtningenævnet er opmærksom på ansøgerens forklaringer på divergenserne, men nævnet finder, at ansøgerens forklaringer herpå fremstår udbyggende og afglidende. Det bemærkes, at det er indgået i nævnets vurdering af ansøgerens forklaring, at ansøgerens skolegang alene består i to år i koranskole. Den generelle situation i Afghanistan er ikke af en sådan karakter, at ansøgeren af denne grund skal meddeles opholdstilladelse i Danmark, ligesom det forhold, at ansøgeren har opholdt sig i Vesten ikke kan begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved ophold i Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Afgh/2019/127/snd
