Nævnet stadfæstede i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk hazara og shiamuslim af trosretning. Klageren kommer fra landsbyen [L] i Orzgan-provinsen, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [en dato i] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af klagerens asylsag, at han som asylmotiv har henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban eller tvunget til at samarbejde med dem. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hans bror [X] kom i problemer med Taliban og på den baggrund udrejste af Afghanistan. Taliban opsøgte herefter klagerens families bopæl for at finde [X]. En dag kom der bevæbnede personer fra Taliban og tog klageren og hans bror [Y] med og tilbageholdt dem. Det lykkedes for klageren og hans bror at flygte med hjælp fra et medlem af Taliban, som klagerens far havde betalt for dette. Efterfølgende udrejste klageren og resten af hans familie af Afghanistan. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke kender nogen i Afghanistan, der kan hjælpe ham. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse om nægtelse af forlængelse, at Udlændingestyrelsen ikke kan lægge klagerens forklaring om konflikten med Taliban til grund, hvorved Udlændingestyrelsen blandt andet har lagt vægt på, at klageren har oplyst forskelligt om, hvor og hvordan Taliban tog klageren og hans bror med. Udlændingestyrelsen besluttede [en dato i] 2018 på den baggrund ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet klageren havde opnået opholdstilladelsen ved svig, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med Taliban til grund. Flygtningenævnet finder, at der – også under hensyn til klagerens alder på indrejsetidspunktet – er så store og væsentlige divergenser i klagerens forklaring om, hvor og hvordan Taliban tog klageren og hans bror med, og hvor længe han var tilbageholdt, at forklaringen ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen af klagerens forklaring har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at klagerens forklaring om, hvordan han – som etnisk hazara – blev forsøgt tvangsrekrutteret, ikke stemmer overens med de foreliggende baggrundsoplysninger. Derudover finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om, at han intet kender til den af Udlændingestyrelsen fremfundne facebookprofil under navnet ”[klagerens navn]” ikke fremstår troværdig, særligt henset til billederne på den pågældende profil. Endvidere er klagerens bror venner med den pågældende på Facebook. Flygtningenævnet lægger således til grund, at det er klagerens profil. Ved vurderingen af klagerens troværdighed og forklaring om sin konflikt i Afghanistan har Flygtningenævnet således lagt vægt på, at klageren ifølge profilen rejste til Ankara i 2018, og at klageren i sommeren 2018 har søgt op mod 15 gange på flybilletter fra Tyrkiet til Kabul. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og Flygtningenævnet tiltræder på denne baggrund, at klagerens opholdstilladelse er opnået ved svig. Betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, er således opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, § 19, stk. 7, 1. pkt. I forbindelse med behandlingen af sager vedrørende inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til § 26-hensynene. Efter Flygtningenævnets praksis er der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig udvist en sådan egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse efter § 19, stk. 1, nr. 1, overvejes på baggrund af ændringer i den pågældendes hjemland eller andre udefra kommende omstændigheder. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren er født i Afghanistan, hvor han boede, indtil han udrejste i [efteråret] 2011. Klageren er indrejst i Danmark, da han var 14 år, han har haft lovligt ophold i Danmark i 5 år, og han har bestået danskprøve 2. Klageren har familiemæssig tilknytning til Danmark, idet hans storebror opholder sig i Danmark. Klageren har haft en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, han har ikke gennemført en erhvervsrettet uddannelse, og han har ikke engageret sig i foreningslivet i Danmark. Endelig har klageren oplyst, at han er traumatiseret. Han har ikke modtaget lægelig behandling, men han har haft samtaler med en psykolog. Flygtningenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering af klagerens personlige forhold og det forhold, at klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at det – uanset sin unge alder ved indrejsen – vil være særligt belastende for ham at nægte at forlænge hans opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 1. pkt., jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/122/JAH
