Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet meddelte i juli 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er afghansk statsborger, etnisk hazara og shia muslim fra [en landsby i] Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af sin farbror og landsbyens malek. Ansøgeren frygter også landsbyens befolkning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far forlod familien omkring et år inden ansøgerens udrejste, hvorefter hendes farbror, der var narkoman, flyttede ind på familiens bopæl. Ansøgeren har videre oplyst, at tre mænd, herunder malekken og landsbyen mullah, en dag kom hjem til hendes familie og talte med farbroren. De efterlod en kuffert til ansøgeren, der indeholdt tøj, smykker, sminke og sko. Da ansøgerens mor kom hjem og så kufferten, blev hun ked af det og fik det dårligt, hvorefter hun talte med farbroren. Det viste sig, at farbroren havde bortgiftet ansøgeren til malekken, hvilket moren modsatte sig, hvorefter farbroren slog moren. Derefter bankede nogen på døren, og da farbroren kom tilbage efter at have talt med dem, låste han døren ind til ansøgeren, moren og ansøgerens lillesøster. Farbroren kom senere tilbage til bopælen med landsbyens mullah og malekken, hvorefter de viede ansøgeren og malekken. Efter vielsen kom malekken ind i værelset og hentede ansøgeren, hvilket moren forsøgte at modsætte sig. Det lykkedes dog mændene at løsrive ansøgeren og tage hende med. Da ansøgeren kom hjem til malekken, udsatte han hende for seksuelle overgreb. Da han var ved at trække bukserne af hende, blev husets dør smadret af naboens søn, [S], og moren. Malekken og [S] begyndte at slås, hvorefter ansøgeren slog malekken i ryggen med en øks. Derefter flygtede ansøgeren, moren, [S] og ansøgerens tre søskende ud af Afghanistan. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 og for nævnet har forklaret troværdigt og i overensstemmelse med den detaljerede beskrivelse af flugtårsagen, som også fremgår af asylansøgningsskemaet udfyldt [i foråret] 2018. De forhold, som Udlændingestyrelsen i sin afgørelse har fremhævet som ”ikke overbevisende” kan ikke i sig selv medføre, at ansøgerens forklaring må afvises som utroværdig. Der er således tale om forhold, som alene beror på Udlændingestyrelsens egne antagelser om, hvordan ansøgerens farbror, nabofamilien og malekkens naboer samt landsbyens beboere skulle have reageret på hændelsesforløbet. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgeren over for sin farbror har modsat sig et tvangsægteskab med byens malek, og nævnet finder det sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i konkret risiko for asylbegrundende overgreb fra både farbroren og den mand, som hun blev tvangsgift med og flygtede fra efter at have tildelt ham et slag med en økse. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet betingelserne i § 7, stk. 1, ikke findes opfyldt. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hendes medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2019/121/mme
