Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk usbeker og sunni-muslim af trosretning fra landsbyen […], […] provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af familien til en pige ved navn [A], idet han havde forhold til [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at han mistede begge sine forældre som barn. Som 11-årig flyttede ansøgeren ind og fik arbejde hos familien [B]. Ansøgeren blev efter et stykke tid forelsket i familiens datter, [A], og de indledte et forhold. Det var alene [A’s] mor, der var bekendt med forholdet, hvorfor ansøgeren og [A] mødtes i smug i familiens gæsteværelse, hvor de blandt andet havde seksuelt samvær. Ansøgeren flygtede fra bopælen, da [A’s] bror en dag opdagede, at ansøgeren holdt [A] i hånden. Fem til seks måneder senere anmodede [A’s] mor ansøgeren om at flytte tilbage, da [A] var syg, og moren ønskede, at ansøgeren skulle passe hende. [A’s] far begyndte herefter at få mistanke om forholdet, som han gennem moren fik bekræftet. [A’s] far forsøgte herefter at pågribe ansøgeren, der blandt andet blev stukket med en kniv. Det lykkedes imidlertid ansøgeren at flygte. Han var indlagt på hospitalet et par dage, og derefter opholdt han sig i Kabul nogle måneder, inden han udrejste af Afghanistan. Ansøgeren blev inden sin udrejse bekendt med, at [A] var død, og det er ansøgerens formodning, at hun blev slået ihjel af sin far. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og utroværdigt om flere centrale forhold vedrørende sit asylmotiv. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvad der skete første gang, han var nødt til at flygte fra familien, herunder om hvorvidt [A’s] bror så dem brydes eller holde hinanden i hånden. Han har dertil forklaret upræcist om, hvor han opholdt sig efter denne flugt, herunder om han blev boende i samme landsby, eller om han tog ophold i en landsby en times gang væk. Han har tillige forklaret divergerende om, hvad der skete med [H], da [B] blev bekendt med ansøgerens forhold til [A] og om, hvad der skete, da han flygtede anden gang, herunder om hvor familien var, da han kom hjem med dyrene, og om hvorvidt han blev holdt og udspurgt, eller om han flygtede uden at blive holdt og udspurgt først samt, om han blev slået og stukket med kniv i husets have eller ca. 10 minutter væk. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring tillige på flere punkter fremstår usandsynlig og dermed utroværdig. Det forekommer i den forbindelse utroværdigt, at ansøgeren indledte et seksuelt forhold med datteren til den familie, han boede hos og havde sex med hende i familiens hjem, mens der var andre hjemme henset til familiens magt og status. Det forekommer tillige utroværdigt, at ansøgeren skulle tage tilbage til familien, efter at i hvert fald pigens mor og bror vidste, at han havde krænket familiens ære. Endelig forekommer det utroværdigt, at han kunne overleve og undslippe [B’s] mange vagter både under selve overfaldet og senere under flugten fra hospitalet. Ansøgeren har under nævnsmødet generelt svaret udetaljeret og afglidende på de stillede spørgsmål, herunder om hans egen risikovurdering i forbindelse med forholdet til pigen og hans hjemvenden til familien samt om [G’s] forhold. Endelig forekommer ansøgerens forklaring om, at [G] tog ham med på flugt og betalte alt for ham efter et meget kort bekendtskab mindre sandsynlig. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at redegøre for eller forklare de nævnte divergenser og utroværdigheder. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring og finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er asylbegrundende forfulgt eller risikerer at blive det ved en tilbagevenden til Afghanistan. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er sådanne, at disse i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/119/CABV
