Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er fra landsbyen [A] i Urozgan-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive tvangsrekrutteret eller slået ihjel af Taliban, idet hans far var frihedskæmper og kæmpede mod dem. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter, at han vil blive udsat for overgreb som følge af, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev slået ihjel af Taliban, da ansøgeren var omkring 11 eller 12 år. Ansøgeren og hans familie, bestående af ansøgerens mor og søskende, blev umiddelbart herefter opsøgt af Taliban på deres bopæl gentagende gange. Taliban ønskede at vide mere om den gruppe, som ansøgerens far havde været tilknyttet. I den forbindelse ransagede Taliban bopælen og udøvede vold mod ansøgeren og familien. Herefter besluttede ansøgerens mor, at ansøgeren, som på daværende tidspunkt var 12 eller 13 år, skulle udrejse illegalt af Afghanistan, hvorefter resten af hans familie skulle finde ham i Iran. Ansøgeren opholdt sig en måned i Iran, hvorefter ansøgeren af frygt for at blive sendt tilbage til Afghanistan, valgte at rejse alene videre til Europa. Flygtningenævnet kan, som Udlændingestyrelsen, i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om årsagen til hans udrejse af Afghanistan til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at det er usandsynligt, at ansøgeren på nuværende tidspunkt skulle være i Talibans søgelys, henset til at det nu er 11 år siden, ansøgerens far blev slået ihjel, og ansøgeren og hans familie blev opsøgt af Taliban. Ansøgeren vil i øvrigt som ung, enlig, arbejdsduelig mand kunne tage ophold et andet sted i Afghanistan end i sit hjemområde. Ansøgeren har ikke i forbindelse med sin asylansøgning i 2018 oplyst, at han er homoseksuel. Først under samtalen med Udlændingestyrelsen sommeren 2018 har ansøgeren gjort gældende, at han er homoseksuel. Heroverfor står, at ansøgeren under sin § 26-afhøring til politiet har forklaret blandt andet, at han havde en pigekæreste og på et tidspunkt havde to pigekærester på en gang. Ligeledes under samme afhøring og under retssagen har både ansøgeren og hans kæreste, [B], forklaret, at forholdet var præget af jalousi. Ansøgerens forklaring om sine homoseksuelle erfaringer fremtræder uden detaljer og konkrete holdepunkter. Ansøgeren har blandt andet ikke kunnet erindre navnet på det sted, hvor han mødte sine 2-3 mandlige dates, og han har ikke kunnet beskrive, hvordan han etablerede kontakt til disse ud over, at han opholdt sig udenfor eller ved siden af en ukendt bar for homoseksuelle, aldrig indenfor, og at han der afventede, at andre tog kontakt til ham. Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel, til grund. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/117/gjey
