Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra […]-landsbyen, Laghman, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter forfølgelse af myndighederne og Taliban, idet han har samarbejdet med Taliban. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han frygter at familien til en person ved navn [A], fordi ansøgeren ved et uheld har dræbt [A]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for myndighederne og Taliban oplyst, at Taliban fra begyndelsen af 2013 frem til begyndelsen af 2016 pressede ansøgeren til at transportere ammunition, håndgranater, tunge maskingeværer, plastikflasker og tønder fyldt med sprængstoffer til forskellige områder, hvor Taliban deltog i kamphandlinger og detonerede bomber. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende frygten for [As] familie oplyst, at han en dag vandrede på sin mark. Her kom ansøgeren op at skændes med [A], der var en fjern slægtning samt medlem af Taliban. [A] angreb ansøgeren med en kniv og truede med at dræbe ansøgeren. Ved et uheld løste sig et skud fra ansøgerens jagtgevær, som dræbte [A]. Ansøgeren tog hjem til sin far og fortalte om episoden. Faren sendte herefter ansøgeren til en fætter i Kabul, hvor ansøgeren var i to døgn. Han udrejste herefter af Afghanistan. Taliban har efter ansøgerens udrejse tilbageholdt hans lillebror, fordi han skulle arbejde for dem i stedet for ansøgeren. I slutningen af 2016 kontaktede ansøgerens lillebror ansøgeren og fortalte, at Taliban havde dræbt ansøgerens forældre, fordi de beskyldte ansøgerens far for at have sendt ansøgeren til Kabul for at spionere med gruppen. Efter udlændingelovens § 40, stk.1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, han eller hun påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort hverken sin identitet eller sit asylmotiv. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sit navn og sine familieforhold ikke fremtræder overbevisende, herunder at ansøgeren skulle have efternavnet [B], selv om hans forældre og søskende hedder [C] til efternavn. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger om sin færden på de sociale medier, og i hvilket omfang han har været i kontakt med personer i Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin kontakt med familie og andre personer i Afghanistan og om den mobiltelefon, han blev fundet i besiddelse af under en samtale i Udlændingestyrelsen, ikke stemmer overens med de billeder og opkaldsdata, der blev fundet på telefonen, og hvoraf fremgår, at en person [med samme navn som ansøgeren] gentagne gange havde været i kontakt med personer i Afghanistan. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der på Facebook var oprettet to profiler tilhørende ansøgeren, uanset at ansøgeren har forklaret, at han ikke har en Facebook-profil. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i en sådan grad, at ansøgerens forklaring om sin identitet og sit asylmotiv, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2019/115/HHU
