Nævnet meddelte i juli 2019 opholdstilladelse (B-status) til en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive dræbt som følge af sin fars arbejde og som følge af, at han ikke ønsker at tilslutte en ukendt gruppe, der har truet ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han modtog telefoniske trusler to gange i henholdsvis [efteråret] 2015 og en måned senere. Ansøgeren blev ringet op af en mand, som sagde, at ansøgeren skulle tilslutte sig deres gruppe, og at ansøgeren skulle stoppe med at gå i skole. Ved andet opkald blev ansøgeren truet med at blive slået ihjel. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans ene bror, [A], brorens ægtefælle og deres to børn blev kidnappet i [sommeren] 2015. [A]s ægtefælle og børnene blev løsladt efterfølgende, men [A] har været forsvundet siden. Derudover har ansøgeren oplyst, at han er konverteret til kristendommen, og at han blev døbt [i efteråret] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han selv har modtaget telefoniske trusler, til grund. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om truslerne, og at ansøgeren og hans bror har forklaret divergerende om udrejsen. Flygtningenævnet lægger imidlertid ansøgerens og hans fars forklaring om farens stilling, broren [R]s stilling og broren [A]s arbejde og bortførelse til grund. Nævnet lægger ligeledes til grund, at disse oplysninger er givet oprindeligt til de danske myndigheder, og at faren har bekræftet en del af disse ved Udlændingestyrelsens telefoniske henvendelse til ham. Faren har ligeledes forklaret, at han har modtaget telefoniske trusler mod familien, at han selv har fortsat sit arbejde, men at familien flytter adresse med jævne mellemrum. Beslutningen om udrejse af Afghanistan er truffet af faderen, uden at ansøgerne er orienteret mere præcist om baggrunden herfor. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han risikerer sådanne overgreb på grund af farens arbejde, at han opfylder betingelserne for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder ikke, at forfølgelsesgrunden er omfattet af Flygtningekonventionen. For så vidt angår ansøgerens konversion til kristendommen, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har redegjort for den indre afklaringsproces, der har ført frem til hans konversion, eller hvilke konsekvenser dette måtte have. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han reelt er konverteret til kristendommen. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for konventionsstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” afgh/2019/112/CMA
