Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk Tajik og sunni-muslim fra Mazar-e Sharif, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban, da han undlod at udføre en opgave for dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden starten af 2015 har drevet et mindre bageri i Afghanistan. Ansøgeren underskrev den 16. marts 2015 en kontrakt med politistationen og sikkerhedstjenesten, hvorefter han dagligt skulle levere brød til de to myndigheder, hvis bygninger lå ved siden af hinanden. Da ansøgeren ultimo 2015 var til bøn i moskeen, talte ansøgeren med den lokale mullah. Mullahen introducerede ansøgeren for to andre mullaher, Habib og Rahman. Mullah Habib og mullah Rahman fik at vide, at ansøgeren bagte brød for myndighederne. Omkring ti til 12 dage efter introduktionen i moskeen, tog mullah Habib og mullah Rahman med ansøgeren til bageriet. Mens de var i bageriet, blev ansøgeren truet med en pistol, og han fik besked på, at han skulle blande gift i dejen til det brød, han den efterfølgende dag skulle levere til politiet og sikkerhedstjenesten. Ansøgeren afviste først forslaget, men da han blev truet, accepterede han. Da det brød, som politiet og sikkerhedstjenesten skulle have den næste dag, allerede var blevet leveret, skulle ansøgeren først blande giften i brøddejen dagen efter. Da mødet med de to mullaher var overstået, fortalte ansøgeren det øvrige personale, at han var syg, hvorefter han tog hjem. Da ansøgeren kom hjem, talte han med sin far om, hvad der var sket. Faren så herefter den flaske med pulver, som mullaherne havde givet til ansøgeren. Faren skyllede pulveret ud i toilettet. Ansøgeren forlod Mazar-e Sharif samme aften, hvorefter han udrejste af Afghanistan. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår udbyggende og utroværdig, ligesom ansøgeren og hans ægtefælle har forklaret indbyrdes divergerende om ansøgerens erhverv og asylmotiv. Det fremgår således af ansøgerens ægtefælles oplysnings- og motivsamtale af 20. marts 2016, at ægtefællen har oplyst, at ansøgerens beskæftigelse var apoteker, og at han ikke personligt havde konflikter i Afghanistan. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret, at han i februar 2016, mens han opholdt sig i Grækenland, fortalte sin ægtefælle om sin konflikt i Afghanistan. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv, idet han først under sin sidste samtale i Udlændingestyrelsen har forklaret om, at han er blevet truet med en pistol, og at han over for begge mullaherne modsatte sig at samarbejde med dem. Videre har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig. Det forekommer således usandsynligt, at ansøgeren ingen instrukser fik om, hvor meget af det udleverede giftstof, han skulle anvende pr. kg mel, ligesom ansøgerens forklaring om, hvordan kontrakten blev indgået med sikkerhedstjenesten forekommer usandsynlig. Hertil kommer, at det af samtalereferatet af 3. august 2017 fremgår, at ansøgeren har forklaret, at det var politichefens sekretær, der skrev kontrakten mellem ansøgeren og sikkerhedstjenesten, og at kontrakten blev printet hos politiet, mens han for nævnet har forklaret, at en person fra sikkerhedstjenesten forlod mødet i politiets lokaler i nogle minutter og vendte tilbage med den udskrevne kontrakt. Endelig har Flygtningenævnet i forhold til ansøgerens generelle troværdighed lagt en vis vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og utroværdigt om sin Facebook-profil. På den anførte baggrund og efter en samlet vurdering, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at de fremlagte kontrakter ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2019/111/JHB
