Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunnimuslim fra Ghazni, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at de afghanske myndigheder vil anholde ham, fordi han er bange for, at myndighederne i Afghanistan vil mistænke ham for at have samarbejdet med Taliban. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han var ansat som sikkerhedsvagt på Hotel (KSH) via Olive Group fra [foråret] 2014 og frem til udrejsen af Afghanistan [i foråret] 2016. Ansøgeren har i den forbindelse fremlagt billeder, straffeattest og sundhedsattest fra Afghanistan som dokumentation for sin ansættelse. Ansøgerens stillingsbetegnelse var Roaming Guard. Arbejdsopgaverne gik ud på, at spotte, observere og skygge mistænkelige personer og forhold på hotellet. Ansøgeren blev [i vinteren] 2016 via sin arbejdsmobiltelefon ringet op af en ukendt mand. Manden præsenterede sig som en del af Talibans mujahedin og ønskede, at ansøgeren skulle samarbejde med gruppen. Ansøgeren svarede ikke den ukendte mand, men afbrød opkaldet med det samme. Ansøgeren modtog en række yderligere opkald på sin arbejdstelefon de næste seks til syv dage fra ukendte numre. Ansøgeren afviste alle opkaldene. Det er ansøgerens formodning, at Taliban ringede til ham. Omkring syv dage efter [en dato i vinteren] 2016 blev ansøgeren ringet op på sin private mobiltelefon af en ukendt mand. Manden sagde, at der blev holdt opsyn med ansøgeren. Ansøgeren blev i den forbindelse bedt om at samarbejde med mandens gruppe. Ansøgeren blev også truet på livet af manden. Ansøgeren svarede ikke manden, men afbrød opkaldet. Ansøgeren besluttede samme aften at forlade Afghanistan. De næste dage frem til sin udrejse [i foråret] 2016 modtog ansøgeren yderligere to opkald på sin private mobiltelefon fra ukendte numre. Ansøgeren afviste begge opkald. Ansøgeren formoder, at det var Taliban, der ringede til ham. Ansøgeren ved ikke, hvordan talebanerne havde fået fat i nummeret til hans arbejdstelefon eller privatmobiltelefon. Ansøgeren mødte på arbejde på KSH hver dag fra [vinteren] 2016 og frem til [foråret] 2016. Ansøgeren underrettede ikke sine overordnede eller politiet om opkaldene fra de ukendte numre eller om den fremsatte trussel, idet ansøgeren var bange for, at nogen skulle tro, at han stod i ledtog med Taliban. Ansøgeren udrejste legalt [i foråret] 2016 på sit eget nationalitetspas med gyldigt visum til Tyrkiet. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaringer om sit asylmotiv fremstår utroværdig, og nævnet kan ikke lægge forklaringen til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at forklaringen fremstår konstrueret. Ansøgeren har således forklaret forskelligt om, hvilken opgave Taliban angiveligt ville have ansøgeren til at udføre. Ansøgeren forklarede til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016, at Taliban bad ansøgeren om at ”plante” nogle våben på Kabul Serena Hotel (KSH) for dem. Til asylsamtalen [i efteråret] 2017 forklarede ansøgeren derimod, at Taliban sagde, at han skulle samarbejde med dem men ikke, hvad han skulle gøre, mens ansøgeren til gensamtalen [i slutningen af] 2017 forklarede, at Taliban bad ham om at placere nogle ting på hotellet, men at de ikke præciserede, hvilke ting det drejede sig om. For nævnet har ansøgeren forklaret, at Taliban bad ham om at smugle våben ind på hotellet. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren til gensamtalen har forklaret divergenserne med bl.a., at Udlændingestyrelsens repræsentant ikke spurgte nærmere til, hvad Taliban bad om, men nævnet finder, at der er tale om en central del af ansøgerens asylmotiv, som ansøgeren må forventes dels at fortælle uopfordret om, dels at fortælle ensartet om, såfremt ansøgerens forklaring grundes på ansøgerens egne oplevelser. Videre lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret usammenhængende om, hvornår problemerne med Taliban begyndte. Ansøgeren forklarede indledningsvis, at problemerne begyndte [i slutningen af] 2014, dernæst at problemerne begyndte [i slutningen af] 2016. Efterfølgende forklarede ansøgeren, at problemerne opstod to uger, inden han udrejste af Afghanistan ([i foråret] 2016 ifølge ansøgerens forklaring), hvorefter ansøgeren forklarede, at problemerne opstod [en anden dato i foråret] 2016. Det bemærkes, at ansøgeren, der har forklaret, at han har gået 12 år i skole, trods flere gange opfordret hertil ikke kunne oplyse den afghanske dato for, hvornår problemerne begyndte. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at det kan undre, at ansøgeren udrejste legalt på eget pas og med ægte visum til Tyrkiet, henset til at ansøgeren har forklaret, at udrejsen også var begrundet i frygt for de afghanske myndigheder. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens troværdighed er svækket af, at ansøgerens forklaring om, hvornår han arbejdede for sikkerhedsfirmaet Olive Group strider mod indholdet af Udenrigsministeriets høring af Constellis, som er et verdensomspændende amerikanske virksomhed, som Olive Group er en del af. Ansøgeren har således forklaret til både asylsamtalen og gensamtalen, at han arbejdede for Olive Group fra [foråret] 2014 til [foråret] 2016, hvorefter han uden at opsige sit job forlod Afghanistan. Det fremgår imidlertid af Udenrigsministeriets notat [fra efteråret] 2017, at Olive Group har bekræftet, at ansøgeren arbejdede som sikkerhedsvagt på Serena Hotel i Kabul, men at ansøgeren alene arbejdede der i tiden fra [sommeren] 2014 til [slutningen af] 2014, hvor ansøgeren blev afskediget. Oplysningen om afskedigelsen er underbygget af en kopi af brev [slutningen af] 2014 (affattet på engelsk) fra Olive Group til ansøgeren med en skriftlig bekræftelse af en mundtlig afskedigelse og begrundelse for afskedigelsen. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren bestrider oplysningerne fra Olive Group, men nævnet finder ikke, at ansøgeren har givet en rimelig eller troværdig forklaring på forskellen mellem ansøgerens forklaring om ansættelsesforholdet og oplysningerne fra Olive Group, og nævnet finder trods de sproglige fejl i afskedigelsesbrevet ikke grundlag for at tilsidesætte oplysningerne om ansættelsesforholdet, henset til at oplysningerne er indhentet af Udenrigsministeriet. De generelle forhold i Afghanistan kan ikke begrunde, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse i Danmark. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/109/FAM
