afgh2019108

Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og sunni-muslim fra Barbaro i Kunar-provinsen, Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter familien til [A], en ugift kvinde, som ansøgeren havde et forhold til. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at han frygter Taleban og myndighederne i Afghanistan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han mødtes med [A] på markerne afsides fra huse og mennesker i landsbyen. Ved et møde med [A] blev ansøgeren og [A] opdaget af [A’s] ene bror. [A] fik herefter husarrest. Ansøgeren leverede en telefon til [A], således at de fortsat kunne tale med hinanden. Ansøgeren besøgte senere [A], som havde et gæstehus ved familiens bopæl. Ved besøget blev [A] og ansøgeren opdaget af en af [A’s] brødre. Ansøgeren og [A] flygtede fra [A’s] bopæl i hver deres retning, mens de blev beskudt. Ansøgeren flygtede hjem til sin morbror og fik der oplysninger om, at [A’s] brødre havde opsøgt ansøgerens far. Ansøgeren fik indtryk af, at [A] var blevet slået ihjel. Ansøgerens familie flygtede efterfølgende også fra landsbyen, og ansøgerens far blev senere slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv om frygt for Taleban og myndighederne oplyst, at [A’s] bror er medlem af Taleban, og at familien har anmeldt ansøgeren til myndighederne. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om en række centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og pigen [A] blev forelskede i hinanden ca. 1 år før hans udrejse og til samme samtale og asylsamtalen, at de nogle gange mødtes en gang om måneden, andre gange to til tre gange om måneden. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han blev forelsket i [A] ca. to måneder før sin udrejse. I ansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at han og [A] befandt sig i eller ved markerne, da de blev opdaget første gang af [A’s] bror, til oplysnings- og motivsamtalen, at de befandt sig ved [A’s] bolig, da de blev opdaget og til asylsamtalen og under nævnsmødet, at de stod tæt på landbruget, da det skete. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han og [A] plejede at mødes på hendes families marker, mens han under nævnsmødet har forklaret, at de mødtes på hans families marker. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han gav [A] en mobiltelefon og instruerede hende i at bruge den, mens han til asylsamtalen detaljeret – og foreholdt den tidligere afgivne forklaring – har forklaret, at han gav mobiltelefonen til en for ham ubekendt lille pige, som han bad aflevere telefonen til [A] og instruere hende i at bruge den. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han selv gav [A] telefonen og instruerede hende, da han gik forbi hendes hus og så hende stå i hoveddøren, der var børn i nærheden, de var ikke involveret i at overdrage telefonen, men han overvejede det. Til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han og [A] flygtede fra [A’s] hus gennem vinduet, mens han til asylsamtalen har forklaret, at de stak af gennem gæstehusets anden dør. Endelig har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han ikke fortalte sin onkel om [A], da han ankom til onklens hus, mens han til asylsamtalen og under nævnsmødet har forklaret, at han fortalte onklen om [A]. På baggrund af en samlet vurdering af disse mange divergenser finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” afgh/2019/108/ajev