Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en kvindelig statsborger samt hendes fire medfølgende børn fra Syrien, der var blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland. Nævnet meddelte herefter klagerne opholdstilladelse (K-status). Sagen blev behandlet på et mundtligt nævnsmøde. Sagen har tidligere været behandlet under sagsnummeret § 29b-Græ/2018/3. Klagerens advokat henviste som begrundelse for klagen blandt andet til, at der hverken er sikkerhed for, at Grækenland vil modtage klagerne, eller at de på ny vil kunne få opholdstilladelse i Grækenland. Flygtningenævnet udtalte: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b. Det fremgår af § 29 b, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som omhandlet i § 29 a, stk. 1, det vil sige et land, der er omfattet af Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klagerne [i efteråret] 2015 opnåede flygtningestatus i Grækenland, idet de blev meddelt opholdstilladelse gældende fra [efteråret] 2015 til og med [efteråret] 2018. Klagernes opholdstilladelse i Grækenland er således på nuværende tidspunkt udløbet. Afvisning efter udlændingelovens § 29 b kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte det pågældende land som et første asylland er opfyldt som følge af, at udlændingen tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er herved blandt andet et krav, at udlændingen skal være beskyttet mod refoulement, ligesom det skal være muligt for den pågældende at indrejse og tage lovligt ophold i første asyllandet. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 29 b (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014, til § l, nr. 2 og 8) bl.a.: "Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b kan en asylansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land, hvor Dublinforordningen finder anvendelse. Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding tidligere har opnået beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse. Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b forudsætter ikke, at udlændingen på afgørelsestidspunktet fortsat har en gyldig opholdstilladelse, eller at der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse. Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter omstændighederne kunne genoptages." Herefter, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger om adgangen til i Grækenland at få fornyet en udløbet opholdstilladelse, jf. det i sagen foreliggende svar af 8. juni 2018 fra Greek Asylum Service, er der ikke grundlag for at fastslå, at det ikke vil være muligt for ansøgeren og hendes børn at indrejse i og tage ophold i Grækenland. Det må også lægges til grund at klageren i Grækenland er beskyttet mod refoulement. Efter nævnets praksis skal den pågældendes personlige integritet og sikkerhed endvidere være beskyttet, uden at der dog derved stilles krav om, at vedkommende socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllands egne statsborgere. Det er dog et krav i henhold til Excom Conclusion No. 58 af 13. oktober 1989, at flygtningen i første asyllandet bliver "treated in accordance with recognized basic human standards". Flygtningenævnet bemærker, at forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, ifølge baggrundsoplysningerne er vanskelige. Det fremgår således af Røde Kors' høringssvar af 29. september 2017 vedrørende forholdene for udlændinge, der er meddelt flygtningestatus eller "subsidiary protection" i Grækenland, at situationen for anerkendte flygtninge i Grækenland er værre end for asylansøgere. Det fremgår af samme notat og af høringssvar af 30. august 2017 fra European Council on Refugees and Exiles (ECRE), at navnlig adgangen til boliger er et at de største problemer, og at de fleste anerkendte flygtninge er henvist til at bo på gaden, i hjemløsebarakker, i forladte huse eller lignende. Om sikkerhedssituationen for flygtninge i Grækenland fremgår det bl.a. af UN News, Women and children threatened by sexual violence at refugee reception centres in Greek Islands, fra februar 2018, at mange asylansøgere og flygtninge bliver udsat for seksuel vold. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at klageren og hendes børn ikke vil være garanteret bl.a. et sikkert opholdssted, og at der er betydelig risiko for, at de vil være henvist til at leve på gaden i Grækenland. Disse oplysninger er imidlertid ikke i sig tilstrækkelige til, at klagernes ansøgninger om opholdstilladelse bør behandles her i landet. Et flertal udtaler herefter: På den ovenfor anførte baggrund og sammenholdt med oplysningerne om, at ansøgerens ægtefælle og de to ældste børn har fået opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og de fire yngste børn har fået opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om familiesammenføring, og henset til de foreliggende oplysninger om mulighederne for i klagerens situation at opnå familiesammenføring i Grækenland, jf. AIDA, Country Report: Greece (update 2018), s. 181 f., finder Flygtningenævnets flertal, at der foreligger sådanne omstændigheder, at klagernes ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 ikke bør afvises, selvom klageren og de fire yngste børn allerede har opnået opholdstilladelse i Grækenland, jf. udlændingelovens § 29 b. Flygtningenævnet omgør derfor Udlændingestyrelsens afgørelse, således at klagernes asylansøgninger skal behandles i Danmark. Det samlede nævn udtaler herefter: Flygtningenævnet tager herefter klagernes anmodning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 under behandling. I konsekvens af den opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, der den 25. november 2016 er meddelt klagerens ægtefælle og de to ældste børn, meddeler Flygtningenævnet herefter klageren og de fire yngste børn opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” §29b-Græ/2019/5/mme
