Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsen afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingeloven § 29 b, vedrørende en mand fra Syrien, der var blevet meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på formandskompetencen. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at sagen skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for anerkendte flygtninge i Grækenland, og at klageren vil risikere ikke at kunne få adgang til bolig, skolegang eller arbejde. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Tilsvarende finder Flygtningenævnet, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – om end vanskelige – ikke i sig selv kan medføre, at klageren efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens oplevelser i Grækenland eller hans personlige forhold i øvrigt ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker, at klageren er fyldt 18 år [på tidspunktet for nævnets afgørelse], og at han derfor juridisk set skal betragtes som en voksen. Dansk Flygtningehjælps henvisning til Børnekonventionen og det heraf følgende princip om barnets tarv kan derfor heller ikke føre til en ændret vurdering. Klageren er således en ung mand, der har oplyst, at han, bortset fra problemer med sine tænder og angst, er sund og rask og ikke tager nogen former for medicin. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ikke kan betragtes som værende så ganske særligt sårbar, at Grækenland ikke kan tjene som første asylland. Flygtningenævnet finder endvidere, at klagerens personlige sikkerhed og integritet vil være beskyttet i fornødent omfang i Grækenland. For så vidt angår den omstændighed, at klageren har oplevet, at de græske myndigheder ikke lod høre fra sig, efter han havde opsøgt dem for at få anvist en bolig, må klageren henvises til at rette henvendelse til myndighederne på ny. På denne baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2018/9/THV
