Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand fra Afghanistan, der var meddelt flygtningestatus i Tyskland. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at han i Tyskland havde problemer med og blev udsat for vold af en gruppe afghanere, som opholder sig i den by, hvor han fik opholdstilladelse, og til, at klageren har det dårligt psykisk og lider af smerter. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Tyskland, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Tysklands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Flygtningenævnets bemærker, at hverken oplysningerne om, at klageren har det dårligt psykisk og lider af smerter, eller oplysningerne om, at klageren er blevet overfaldet af nogle afghanere i Tyskland, kan føre til, at Tyskland ikke kan tjene som hans første asylland. Flygtningenævnet finder, at klageren må henvises til – om fornødent – at rette henvendelse til de tyske myndigheder i anledning af disse forhold. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Tys/2017/1
