Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingeloven § 29 b, vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria, der var blevet meddelt opholdstilladelse i Italien. Sagen blev behandlet på formandskompetencen.
Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at sagen skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klagerens opholdstilladelse i Italien er udløbet, og at det italienske politi har meddelt ham, at han ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse. Videre henviste Dansk Flygtningehjælp til de generelt vanskelige forhold for udlændinge med opholdstilladelse i Italien. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Italien, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og med henvisning til Italiens internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det forhold, at klagerens opholdstilladelse er udløbet [i starten af] 2018, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet finder herved, at det vil være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Italien, samt at klageren i Italien vil være beskyttet mod refoulement. Det bemærkes herved, at klageren har opnået beskyttelse i Italien, der som medlem af EU er omfattet af Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder artikel 19, stk. 2, og som har tiltrådt Flygtningekonventionen, herunder efterlevelse af non refoulement-princippet som anført i Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1. Flygtningenævnet kan endvidere henvise til, at Rigspolitiet ved høringssvar af 18. august 2015 har orienteret Flygtningenævnet om, at de italienske myndigheder den 17. juni 2015 overfor Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet blandt andet har oplyst, at en udlænding, som har en opholdstilladelse i Italien som anerkendt flygtning eller med beskyttelsesstatus, kan ansøge om fornyelse af opholdstilladelsen ved dennes tilbagerejse til Italien, også selvom opholdstilladelsen måtte være udløbet. De italienske myndigheder har ved samme lejlighed oplyst, at udlændingen ved tilbagerejsen til Italien skal henvende sig ved den politistation, som har udstedt opholdstilladelsen, som derefter vil videresende vedkommendes ansøgning til rette myndighed. De italienske myndigheder har desuden ved e-mail af 17. juli 2015 oplyst, at en udlænding, hvis opholdstilladelse er udløbet, lovligt kan indrejse i Italien for at få fornyet opholdstilladelsen. For så vidt angår de generelle forhold for udlændinge med opholdstilladelse i Italien finder nævnet ikke, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og som omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens artikel 3, ligesom nævnet finder, at klagerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Flygtningenævnet finder efter de seneste baggrundsoplysninger om flygtninges forhold i Italien, at der ikke er grundlag for at antage, at de generelle socioøkonomiske vilkår – skønt svære – er på et så uacceptabelt niveau, at Italien ikke kan tjene som første asylland. Flygtningenævnet lægger således til grund, at klageren vil kunne modtage basale sociale og økonomiske ydelser, herunder lægehjælp og bolig. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at der foreligger oplysninger om klagerens personlige forhold, der kan medføre, at Italien ikke kan tjene som klagerens første asylland. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren er en yngre mand, der efter sin egen forklaring til Udlændingestyrelsen under oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2018 er sund og rask, og som under sit ophold i Italien har haft bolig og arbejde. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren efter sin egen forklaring under oplysnings- og motivsamtalen ikke har haft nogen konflikter med hverken myndighederne eller privatpersoner i Italien, men at han forlod Italien, da han blev tilbudt et arbejde af sin tidligere arbejdsgiver i Sverige. Det bemærkes, at det alene beror på klagerens formodning, at han ikke vil kunne få sin opholdstilladelse forlænget ved henvendelse til de relevante italienske relevante italienske myndigheder. Nævnet kan således ikke lægge klagerens udbyggende forklaring til Dansk Flygtningehjælp om, at det italienske politi har meddelt ham, at han ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse, til grund. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” § 29 b-Ita/2018/3/MGO
