Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af to asylansøgere, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende et ægtepar samt tre medfølgende børn fra Syrien, der var meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et mundtligt nævnsmøde. Klagernes advokat henviste som begrundelse for, at klagernes sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold i Grækenland og til, at klagerne ved en tilbagevenden til Grækenland risikerer at blive henvist til et liv på gaden, da de som en familie med tre små børn, uden netværk eller økonomiske midler, må betragtes som særligt sårbare. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra hun ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klagerne vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerne og deres børns personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – om end vanskelige – i sig selv kan medføre, at klagerne efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder ikke, at den omstændighed, at klagerne er et ægtepar med tre mindre børn i sig selv medfører, at klagerne er således ganske særligt sårbare, at dette i sig selv kan udelukke, at klagerne kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Nævnet bemærker herved, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at anerkendte flygtninge i henhold til græsk lovgivning har samme adgang til lægehjælp, sociale ydelser og uddannelse som græske statsborgere, ligesom der vil blive taget særligt hensyn til sårbare persongrupper. Sårbare flygtninge har generelt adgang til bolig og social understøttelse. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af klagernes situation, at betingelserne for at anvende Grækenland som første asylland er opfyldt. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2018/2/TLNJ
