Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en kvinde samt et barn fra Eritrea, der var meddelt flygtningestatus i Grækenland. Sagen blev behandlet på et mundtligt nævnsmøde. Klagerens advokat henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for anerkendte flygtninge i Grækenland og til, at klageren, som var enlig mor, i løbet af tre år i Grækenland ikke kunne finde arbejde eller et acceptabelt sted at bo, ligesom hun blev udsat for trusler og vold. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra hun ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerens og dennes barns personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland – om end vanskelige – i sig selv kan medføre, at klageren efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. For så vidt angår det oplyste om klagerens frygt for kriminelle personer, som hun har et modsætningsforhold til, må klageren henvises til at søge de græske myndigheders beskyttelse. Nævnet bemærker i den forbindelse, at der efter det af klageren oplyste, er tale om en meget begrænset personkreds, og at klageren nu har opholdt sig uden for Grækenland i to år. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering af klagerens situation, at betingelserne for at anvende Grækenland som første asylland er opfyldt. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2018/1/TLNJ
