Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en mand fra Syrien, der var meddelt flygtningestatus i Grækenland. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klagerens ægtefælle, der var gravid i syvende måned, og to mindreårige børn havde opholdstilladelse i Danmark. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Grækenland, hvorfra han ikke risikerede refoulement, og henvisning til Grækenlands internationale forpligtelser, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Grækenland, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er væsentlige grunde til at tro, at der er tale om sådanne generelle mangler, at en afvisning af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, og som omfattet af EMRK artikel 3 og CCPR artikel 7, ligesom nævnet finder, at klagerens personlige integritet og sikkerhed vil være beskyttet i fornødent omfang. Tilsvarende finder Flygtningenævnet ikke, at de generelle sociale og økonomiske forhold for flygtninge med opholdstilladelse i Grækenland - om end vanskelige - i sig selv kan medføre, at klageren efter Flygtningenævnets praksis ikke kan henvises til at tage ophold i Grækenland som første asylland. Flygtningenævnet finder heller ikke, at klageren har oplyst om konkrete omstændigheder om opholdet i Grækenland eller om personlige forhold, der kan føre til en ændret vurdering af sagen. Flygtningenævnet bemærker, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen i Udlændingestyrelsen har oplyst at være sund og rask. Det forhold, at han har det psykisk dårligt, fordi han ikke kender sin skæbne, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet bemærker vedrørende den omstændighed, at klagerens ægtefælle og to børn er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, at dette ikke kan føre til, at Grækenland ikke kan tjene som klagerens første asylland. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren og hans familie må henvises til at udøve deres familieliv i Grækenland, hvor klageren har opnået international beskyttelse, herunder indgive en ansøgning om familiesammenføring. Nævnet finder i den forbindelse ikke, at henvisningerne til Børnekonventionens artikel 3 eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 kan føre til en ændret vurdering af klagerens sag. For så vidt angår det forhold, at klageren efter det oplyste har fået to lussinger af det græske politi i forbindelsen med indrejsen i Grækenland, finder Flygtningenævnet, at klageren må henvises til at rette henvendelse herom til de overordnede myndigheder i Grækenland. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Græ/2017/1
