Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning af en asylansøgning, jf. udlændingelovens § 29 b, vedrørende en kvinde fra Rusland, og hendes mindreårige barn, født i 2015, der var meddelt flygtningestatus i Frankrig. Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren flygtede fra Frankrig, fordi hendes familie var imod hendes forhold til hendes kæreste, som bor i Danmark, og at hun flere gange er blevet truet telefonisk. Efter en gennemgang af lovgrundlaget og beskyttelsesbegrebet og efter at have konstateret, at det ville være muligt for klageren at indrejse og tage lovligt ophold i Frankrig, hvorfra hun ikke risikerede refoulement, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det kan ikke føre til et andet resultat, at klagerens kæreste og faren til hendes datter har opholdstilladelse i Danmark, og at Dansk Flygtningehjælp i den forbindelse har henvist til FN’s Børnekonvention, CCPR og EU-charteret. I forhold til klagerens frygt for konflikten med familiemedlemmer og dermed for at vende tilbage til Frankrig, finder nævnet, at klageren må henvises til – om fornødent – at rette henvendelse til de franske myndigheder i anledning af disse forhold. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 b.” §29b-Fra/2017/1
