Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsløs palæstinenser fra Syrien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra [en by], Rif Dimashq, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til at han ikke kan vende tilbage til Syrien, fordi han er flygtet fra militærtjeneste. Klageren har videre henvist til, at han frygter de væbnede grupper i Syrien. Endelig har klageren henvist til, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, fordi det ikke er hans land, og han har ikke familie i landet. Under nævnsmødet har klageren ikke uddybet sine asylmotiver yderligere. Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, siden [foråret] 2015, men opholdstilladelsen er bortfaldet ved Retten i […] dom af [en dato i] 2018, idet klageren, der ved dommen blev idømt fængsel i 10 måneder, tillige blev udvist med indrejseforbud i 6 år. Der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er statsløs palæstinenser fra [en by], Rif Dimashq, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at udlændingelovens § 31, stk. 2, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af ham til Syrien. Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 10, stk. 3, at en udlænding, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men som har indrejseforbud, kun kan udelukkes fra asyl efter § 10, stk. 3, 1. pkt., hvis den pågældende må anses for en fare for landets sikkerhed eller er dømt for en særlig farlig forbrydelse og således må betragtes som en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at den kriminalitet, som klageren ved dommen af [en dato i] 2018 blev dømt for, må betegnes som en særlig farlig forbrydelse. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om personfarlig berigelseskriminalitet begået i forening med to andre og under anvendelse af en kniv og en attrappistol. På baggrund af sagens omstændigheder, herunder navnlig den udmålte strafs længde, finder Flygtningenævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at klageren tillige kan betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at der foreligger sådanne særlige grunde, at klageren ikke bør udelukkes fra asyl, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” syri/2019/44/JAH
