Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (midlertidig beskyttelse) til en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt klageren kan udsendes efter udlændingelovens § 31. Klageren er statsløs ajanib-kurder fra Qameshli, Syrien, og sunni-muslim. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at han vil blive slået ihjel af de syriske myndigheder. Klageren har som asylmotiv videre henvist til de generelle forhold. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i 2009 var inviteret til at spille et musikinstrument til 1. maj-festen i Syrien, hvor han spillede en kontroversiel kurdisk sang, og at han som følge heraf blev anholdt af sikkerhedstjenesten 20 dage efter, idet han blev beskyldt for at være tilhænger af et kurdisk parti. Klageren blev fængslet i over to måneder. Under klagerens fængsling blev han udsat for gentagende tortur i form af elektrochok og slag. Klageren har videre oplyst, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, idet han nægtede at give møde hos myndighederne, som han havde aftalt. Klageren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han ikke kan vende tilbage til Syrien, idet han hverken har job eller bolig i landet. Flygtningenævnet tiltræder Udlændingestyrelsens vurdering af, at klageren, der i 2013 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke tvangsmæssigt kan udsendes til Qameshli i Syrien, jf. udlændingelovens § 31. I henhold til udlændingelovens § 49 a, 2. pkt., skal en afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, tillige indeholde en afgørelse om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan i lighed med nævnets vurdering fra 2010 ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien risikerer forfølgelse på grund af sine individuelle forhold, og finder som følge heraf, at han ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Nævnet henholder sig herved til nævnets tidligere afgørelse herom og bemærker endvidere, at klageren også under nævnsmødet i dag har forklaret udbyggende om tortur under tilbageholdelsen inden udrejsen, idet han i dag har forklaret, at han blev udsat for tortur under hele tilbageholdelsen. Flygtningenævnet finder i lighed med Udlændingestyrelsen, at klageren som statsløs ajanib-kurder ikke risikerer at blive tvangshvervet til militærtjeneste i Syrien. Han er derfor heller ikke som følge heraf omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet finder derimod ud fra en proportionalitetsafvejning, at særlige grunde taler for at give klageren opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren ved Københavns Byret dom af [efteråret] 2014 er idømt fængsel i 20 dage betinget for et forhold af overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og efterfølgende ved Østre Landsrets dom af [efteråret] 2018 er idømt fængsel i 60 dage for tre overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, og en overtrædelse af knivloven. Selvom der således ved den seneste dom er tale om gentagelse, finder nævnet, at karakteren af kriminaliteten og den idømte straf ikke er tilstrækkelig alvorlig til at udelukke klageren fra opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at klageren ikke kan udelukkes fra asyl i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet meddeler derfor klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3.” Syri/2019/43/CRT
