Nævnet hjemviste i august 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Sudan. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Den mandlige ansøger er etnisk araber og muslim fra [by] Sudan. Den kvindelige ansøger er etnisk gorani og muslim fra [by], Sudan. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de ved en tilbagevenden til Sudan frygter, at de vil blive slået ihjel eller udsat for overgreb af den kvindelige ansøgers morbrødre, idet de er modstandere af ansøgernes ægteskab. Ansøgerne har til støtte for deres asylmotiv oplyst, at de blev gift i slutningen af 2011 eller starten af 2012. Efter vielsen begyndte den mandlige ansøger at modtage trusler fra den kvindelige ansøgers morbrødre, [A] og [B], som ville have ansøgerne til at ophæve ægteskabet. Den mandlige ansøger modtog i starten trusler i forbindelse med, at han mødte morbrødrene tilfældigt på gaden. Fem til seks måneder efter at den kvinde ansøger havde født en datter, blev den mandlige ansøger med en til to ugers mellemrum opsøgt to gange på sin bopæl. [A] og [B] oplyste, at de ikke ville acceptere ægteskabet, da ansøgerne ikke var fra samme klan. Morbrødrene opsøgte igen bopælen to til tre uger efter, hvor de var bevæbnede med knive, og i denne forbindelse blev den mandlige ansøger stukket i låret og i ansigtet. To dage efter episoden rejste ansøgerne fra deres bopæl, hvorefter de opholdt sig i andre byer i Sudan indtil deres udrejse i henholdsvis starten af 2015 og [i foråret] 2016. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Sudan frygter, at hun vil blive slået ihjel eller udsat for overgreb af sine morbrødre, der beskylder hende for at have bragt skam over familien, efter hun blev voldtaget og fik et barn uden for ægteskab. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hun i 2011, omkring to måneder forud for indgåelsen af sit ægteskab, blev voldtaget af en bekendt ved navn [C]. Voldtægten medførte, at ansøgeren blev gravid. Ansøgeren blev efterfølgende ugentligt udsat for vold af sine morbrødre, som beskyldte hende for at have bragt skam over familien. Den kvindelige ansøger har for nævnet endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at både hun og hendes datter vil blive omskåret, hvis de vender tilbage til Sudan. Udlændingestyrelsen har overfor nævnet tilkendegivet, at det findes rigtigst, at sagen hjemvises med henblik på, at styrelsen tager stilling til det nu fremsatte asylmotiv, som ikke tidligere har været behandlet. Ansøgernes advokat har tilsluttet sig Udlændingestyrelsens vurdering og har ligeledes påstået sagen hjemvist til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet finder det herefter rettest, at Udlændingestyrelsen træffer en afgørelse i første instans i forhold til datteren, og at Udlændingestyrelsen samtidig tager stilling til, hvilken betydning det nye asylmotiv måtte have for ansøgernes sager. Flygtningenævnet ophæver derfor Udlændingestyrelsens afgørelser og hjemviser sagerne til fornyet behandling sammen med den kvindelige ansøgers datters asylansøgning.” Suda/2019/2/JEA
