Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger, der angav at være statsløs palæstinenser. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim. Ansøgeren har oplyst at være statsløs palæstinenser fra Jerusalem. Ansøgeren har, siden han var otte år gammel, opholdt sig primært i Tunesien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Tunesien frygter, at han vil blive slået ihjel af sin plejefamilie. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel i Tunesien som følge af den usikre situation i landet. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er blevet snydt af sin plejefamilie, og at de hader ham. Han har videre oplyst, at han har haft konflikter med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han rejste fra Tunesien efter revolutionen, fordi situationen i landet blev meget usikker. Kriminelle bander styrede landet, og han frygtede, at han ville blive berøvet eller vilkårligt blive slået ihjel af banderne. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring, og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger, finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet eller sit asylmotiv til grund. Ved vurderingen af ansøgerens identitet og generelle troværdighed har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøgeren har forklaret forskelligt om sine generalia, herunder navn, fødselsdato, fødselssted, statsborgerskab og opvækst. Til oplysnings- og motivsamtalen i [efteråret 2016] har ansøgeren forklaret, at han er statsløs palæstinenser, at han er født i Gaza, at hans forældre døde, da han var 4-5 år, at han voksede op med sin bedstefar og flyttede til Tunesien med ham, da han var 8-9 år, hvor de boede hos en tunesisk familie, at bedstefaren døde i 2004, og at han blev boende hos den tunesiske plejefamilie, samt at han udrejste til Europa i [sommeren-efteråret] 2012. Til asylsamtalen i [efteråret] 2018 har ansøgeren forklaret, at han er født i Jerusalem, at han sidst var i Palæstina, da han var 3-4 år, hvor han voksede op med sin mormor og udrejste med hende, at hans mormor døde i 2018, at han ikke ved, hvor hans biologiske forældre er, samt at han i en periode har boet hos en tunesisk plejefamilie. Ved sin indrejse til Danmark oplyste ansøgeren til politiet, at han havde opholdt sig i både Marokko og Tunesien, siden han var 8 år, mens han til oplysnings- og motivsamtalen afviste at have været i Marokko på noget tidspunkt, idet han kun havde været i Palæstina/Israel, Libyen og Tunesien. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har været i Marokko og Algeriet for at arbejde. Overfor sin advokat har ansøgeren oplyst, at han aldrig har været i Marokko og Algeriet for at arbejde. Det er desuden tillagt vægt, at ansøgeren hos de tyske asylmyndigheder er registreret som israelsk statsborger under navnet navn [X], født den [dato 1] 1983, og hos de belgiske asylmyndigheder er registreret dels som marokkansk statsborger under navnet [Y], født den [dato 2] 1983, og dels som tunesisk statsborger under navnet [Z], født den [dato 3] 1992, med alias [Y], født den [dato 2] 1983. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sin identitet og baggrund, herunder at ansøgeren skulle være statsløs palæstinenser, som konstrueret og utroværdig. Allerede af denne grund har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 er opfyldt. Den foretagne sproganalyse, der konkluderer, at ansøgerens dialekt mest sandsynligt er overensstemmende med de palæstinensiske arabiske dialekter (”Palestinian Arabic dialects”), kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet kan derudover ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende, usammenhængende og udetaljeret om årsagen til sin indrejse i Europa. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit behov for beskyttelse har nævnet tillagt det vægt, at ansøgeren – mens asylsagen har verseret – flere gange har forladt Danmark og er rejst til Sverige, Norge, Tyskland og Belgien, og at ansøgeren ikke har givet nogen overbevisende forklaring herpå. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, er opfyldt, og Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Stat/2019/7/CRT
