Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Sri Lanka. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tamiler og hindu fra [mindre by], Trincomalee, Sri Lanka. Ansøgeren har arbejdet for LTTE. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, som han formoder er fra myndighederne, fordi han er mistænkt for at have hjulpet LTTE. Han har til støtte herfor oplyst, at han fra 1997 til 2001 arbejdede for LTTE. Hans arbejde bestod i at ledsage medlemmer i Trincomalee. Ansøgeren var bekendt med, hvor der var militærposter, og hvordan man undgik disse. Derudover kørte han med varer for LTTE og husede medlemmer på sin bopæl. I [vinteren] 2006 blev han anholdt af politiet og tilbageholdt i tre døgn, fordi de mistænkte ham for at have transporteret grøntsager for LTTE. Han blev løsladt i retten på betingelse af, at han skulle møde i retten en gang om måneden og hos politiet hver søndag. Han mødte dog hverken op i retten eller hos politiet. Efter anholdelsen fik han at vide af præsten, at ukendte personer havde opsøgt ansøgerens bopæl om natten fire gange inden for en måned, mens ansøgeren ikke var hjemme. [Efteråret] 2008 blev ansøgeren bortført tæt på sin bopæl af fire personer i en hvid varevogn. Ansøgeren formoder, at de var fra søværnets efterretningstjeneste. Han var tilbageholdt i tre dage på et ukendt sted, fordi han blev beskyldt for at havde været i området Vanni, der var kontrolleret af LTTE. Han blev løsladt på betingelse af, at han skulle hjælpe myndighederne, som dagen efter løsladelsen ville ringe til ham vedrørende en opgave. Dagen efter rejste ansøgeren til Batticolla. Fra løsladelsen i 2008 og frem til 2017 havde ansøgeren ingen problemer med myndighederne. Fra 2013 til 2017 boede ansøgeren i Saudi-Arabien, hvorefter han vendte tilbage til Sri Lanka. [Sommeren] 2017 deltog ansøgeren i en mindedag, i hvilken forbindelse han blev kontaktet af lokalpolitiet, der oplyste, at han skulle møde foran en skole i Kaddaiparichchan, da politiet ville have oplysninger om ansøgeren i forbindelse med antiterrorlovgivning. Han mødte ikke op på det aftalte sted. I 2017 deltog ansøgeren i tre demonstrationer. Ved en demonstration mod lægemangel, blev han opsøgt af en civilklædt person, som spurgte, hvem der havde givet ham tilladelse til at demonstrere. Fra [vinteren] 2017 og til [vinteren] 2018 opholdt ansøgeren sig i Indien, hvorefter han på ny indrejste i Sri Lanka. [Vinteren] 2018 udrejste han af Colombo lufthavn i Sri Lanka til Danmark ved hjælp af en menneskesmugler. Efter ansøgeren var kommet til Danmark, er han blevet bekendt med, at hans ægtefælle er blevet opsøgt af civilklædt politi, og at hun anmeldte opsøgningen til politiet. Efter anmeldelsen blev ansøgerens ægtefælle ringet op og chikaneret af politiet. Menneskesmugleren har også truet ansøgerens ægtefælle med at bortføre deres søn, fordi ansøgeren skylder menneskesmugleren 1 million rupees. Flygtningenævnet finder at i hvert fald væsentlige – hvis ikke alle – dele af ansøgerens forklaring om sin baggrund for at søge asyl i Danmark ikke kan lægges til grund. Ved vurderingen heraf har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om flere centrale forhold af betydning for asylmotivet og om årsagen til asylansøgningen. Ansøgeren har således ifølge en politirapport [fra vinteren] 2018 forklaret, at han frygter en menneskesmugler, som han skylder 2,5 mio. rupees, ligesom han ifølge rapporten oplyste, at han havde fået taget sin bil af to mænd, hvilke mænd, hvoraf han slog den ene, efterfølgende viste sig at være tilknyttet den srilankanske efterretningstjeneste. I asylansøgningsskemaet fra [vinteren] 2018 har ansøgeren oplyst, at han er blevet truet af medlemmer af Karuna-gruppen, og at han blev bortført i 2008 af nogle personer, som forlangte 500.000 rupees for hans løsladelse. Til oplysnings- og motivsamtalen [vinteren] 2018 har ansøgeren ifølge samtalereferatet imidlertid oplyst, at han ikke skylder menneskesmugleren nogen penge, og at han søger asyl i Danmark som følge af, at han i 2008 blev bortført og i 2017 havde deltaget i en demonstration/mindedag. Under asylsamtalen [efteråret] 2018 har ansøgeren oplyst, at han frygter at blive slået ihjel af søværnets efterretningstjeneste og nogle ukendte personer, idet han er blevet anklaget for at have hjulpet de Tamilske Tigre. Han forklarer under denne samtale også om bortførelsen i 2008, men oplyser, at der ikke blev opkrævet nogen løsesum, ligesom han oplyser, at han i 2017 deltog i flere demonstrationer. Under denne samtale har ansøgeren endvidere ifølge referatet oplyst, at han fortsat frygter menneskesmugleren, som han skylder 1 mio. rupees. Endelig har ansøgeren for nævnet forklaret i det væsentligste i overensstemmelse med hans seneste oplysninger fra asylsamtalen, idet han dog først har forklaret, at han ikke blev afkrævet nogen løsesum i forbindelse med tilbageholdelsen i [efteråret] 2008 og senere – foreholdt oplysningerne i asylansøgningsskemaet – at han nu huskede at være blevet afkrævet 500.000 rupees. For nævnet har ansøgeren endvidere forklaret udbyggende og forskelligt om sine politiske aktiviteter på de sociale medier og om en lang række andre forhold. Ansøgeren har tillige forklaret forskelligt om, hvorfor han blev bortført i 2008, og om hvornår overgrebene i forbindelse med tilbageholdelsen fandt sted, ligesom han har forklaret forskelligt om den mindedag/demonstration, som han angiveligt deltog i [sommeren] 2017. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgerens forklaring om sine konflikter i Sri Lanka ikke kan lægges til grund. Henset hertil har nævnet ikke fundet grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse, da resultatet af en sådan vil være uden betydning for sagens afgørelse. Heller ikke ansøgerens oplysning om sine politiske aktiviteter i Danmark via opslag på Facebook og hans nye oplysninger om myndighedskritiske opslag på de sociale medier, mens han befandt sig i Sri Lanka, kan efter karakteren heraf føre til et andet resultat. Det hører med til vurderingen heraf, at ansøgeren er indrejst i Sri Lanka, efter at han angiveligt havde påbegyndt disse aktiviteter. Det kan herefter samlet ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sri Lanka vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sril/2019/10/YARS
