Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og tilhører hovedklanen […] og subklanen [...]. Klageren er sunni-muslim fra landsbyen […], Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han ikke har betalt den skat, der blev opkrævet for hans afgrøder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han i februar 2017 blev opsøgt af en ukendt person fra al-Shabaab, som opkrævede 1.000.000 somaliske shillings i skat for hans afgrøder. Ansøgeren oplyste den pågældende om, at han ikke var i stand til at betale så meget, fordi høsten var slået fejl. Ansøgeren foreslog i stedet den pågældende, at han betalte 500.000 somaliske shillings. Dette afslog personen fra al-Shabaab, hvorefter han skød ansøgeren med sin pistol og forlod området. Ansøgeren blev bragt til Mogadishu, hvor han var indlagt i flere måneder, hvorefter han udrejste med falsk rejselegitimation til Iran og herfra videre til Europa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter har været udbyggende og divergerende og derfor i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har blandt andet forklaret divergerende med hensyn til, om det var ham, hans moster eller dem begge, der betalte skat til al-Shabaab, herunder om det i [begyndelsen af] 2017 var første gang, at han mødte en skatteopkræver eller ej. Ansøgeren har også forklaret divergerende med hensyn til, om skatten blev betalt hver 2.-3. måned med beløb, der svingede mellem 500.000 somaliske shillings og 1.000.000 somaliske shillings afhængig af høstens værdi, eller om skatten blev betalt to gange om året med et fast beløb på 1.000.000 somaliske shillings. Også med hensyn til, om skattebeløbet var til forhandling eller ej, har ansøgeren forklaret divergerende. Endelig har han forklaret divergerende med hensyn til, om han stod op eller sad på knæ, da han blev skudt. Ansøgeren har videre under nævnsmødet forklaret udbyggende med hensyn til, at han efter at være blevet skudt, rejste sig op og løb nogle meter, før han faldt ned, ligesom han udbyggende har forklaret, at der blev affyret endnu et skud af skatteopkræveren, uden at han dog er sikker på, om det var ham, der blev skudt efter. Endelig skal nævnet bemærke, at ansøgerens forklaring om, at skatteopkræveren forlod stedet efter skudepisoden uden at sikre sig, at han fik udbetalt de 500.000 SOS, ansøgeren havde tilbudt at betale, ikke er sandsynlig. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle vold i […] eller Mogadishu, hvor ansøgeren skiftevis har haft bopæl, har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage hertil, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse eller overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/241/CHPE
