Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen […], underklanen […] og subklanen […] og er muslim fra [en by i] Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet de mistænker ham for at samarbejde med myndighederne. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han omkring [foråret] 2007 blev bortført fra sin butik af al-Shabaab, der tog ham med til sit hovedkontor, fordi han ikke ønskede at samarbejde med dem. Klageren var der tilbageholdt i omkring et halvt år, i hvilken periode han blev afhørt og udsat for vold. Klageren har videre oplyst, at han i løbet af de syv til otte måneder efter sin løsladelse blev opsøgt yderligere tre gange i sin butik af al-Shabaab. De truede ham og forklarede ham, at de holdt øje med ham. Klageren gjorde ikke noget under opsøgningerne. Efter den sidste opsøgning tog klageren hjem til familiens hytte på landet, hvor han opholdt sig i omkring halvandet år, hvorefter han mente, at al-Shabaab havde glemt ham. Ved hans tilbagevenden til landsbyen anklagede al-Shabaab ham for at have samarbejdet med myndighederne, idet han havde været bortrejst så længe. Klageren udrejste af Somalia [i efteråret] 2011. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 2011/2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter fortolkningsbidrag til lovændringen af 13. juni 2019 lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser efter § 7, hvor ansøgning om forlængelse er indgivet før 1. juli 2019, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning må antages at virke særlig belastende. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om asylmotivet til grund. Der er herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om centrale forhold i forbindelse med asylmotivet. Klageren har forklaret divergerende om, hvorvidt han var tilbageholdt af al-Shabaab i 3 eller 6 måneder. Han har således i 2011 forklaret, at han var tilbageholdt i 6 måneder og i 2018, at han var tilbageholdt i 2 x 3 måneder. Henset til, at klageren ved de to første samtaler i 2011 forklarede detaljeret om, hvornår han blev tilbageholdt og om tidsrummet, finder Flygtningenævnet, at klagerens forklaring om, at han ved de første samtaler mente 2 x 3 måneder, må tilsidesættes som konstrueret til lejligheden og dermed utroværdig. Dertil kommer, at klageren har forklaret divergerende og upræcist om, hvor mange gange han blev opsøgt af al-Shabaab med trusler for øje, og om hvorvidt han opholdt sig i en periode i Somalia forud for sin udrejse efter den angiveligt seneste tilbageholdelse. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge klagerens forklaring om, at han har haft en konkret konflikt med al-Shabaab til grund, og Flygtningenævnet kan således heller ikke lægge til grund, at klageren var profileret over for al-Shabaab ved sin udrejse af Somalia. Herefter, og da klagerens generelle troværdighed ydermere er svækket på grund af hans usammenhængende og divergerende forklaring om sine brødres alder og om sine øvrige personlige forhold, finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han er i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia. Denne vurdering understøttes af klagerens forklaring om, at hans brødre uanset deres alder ikke er blevet opsøgt at al-Shabaab hverken på grund af deres egne eller klagerens forhold. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om situationen i klagerens hjemområde i Somalia, at området er kontrolleret af al-Shabaab, men at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemegn, og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Det kan således ikke længere lægges til grund, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, at der i de områder, som al-Shabaab kontrollerer, sker brud på menneskerettighederne. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være mere målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom sådanne angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab har kontrollen. De forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at en udsendelse af klageren til Somalia efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Klageren, der er født i 1983, har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år. Klageren har bestået dansk prøve I. Han har ikke opnået en fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller gennemført en erhvervsrettet eller en videregående uddannelse. Han er gift med en somalisk kvinde, som kom til Danmark to år efter ham. Han har ingen børn. Klageren har to brødre i Somalia, der bor i hans hjemområde og driver landbrug. Han har ingen alvorlige helbredsmæssige problemer. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klagerens rygproblemer, som han er opereret for, og som han tager panodil mod, ikke kan anses for at være en alvorlig helbredsmæssig lidelse. Flygtningenævnet finder herefter og efter en samlet vurdering, at klageren ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/239/MME
