Nævnet hjemviste i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Buulobarde, Hiiran-regionen, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [A], subklanen [B] og familieklanen [C]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, omskæring af hans datter samt, at han ikke kan modtage behandling for sine sygdomme. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab har klageren oplyst, at han udrejste af Somalia i 2012 som følge af en konflikt med personer fra [X]-klanen, som har tilknytning til al-Shabaab. Årsagen til konflikten var, at klagerens farbror i 2007 slog fire personer fra [X]-klanen ihjel, fordi personerne forsøgte at tage familiens jord. Klageren blev inddraget i konflikten, da familien til de fire dræbte en dag henvendte sig på den skole, hvor klageren og hans fætter arbejdede som lærere. Ét af familiemedlemmerne var i følgeskab med tre personer fra al-Shabaab. Klageren blev tilbageholdt i 23 dage og udsat for overgreb under tilbageholdelsen. Det lykkedes herefter klageren at flygte. Efterfølgende blev klagerens fætter og far slået ihjel, mens klageren flygtede ud af Somalia. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for omskæring af datten har klageren oplyst, at datteren allerede fik foretaget en mindre omskæring inden hun forlod Somalia. Der var ikke tale om en fuld omskæring, fordi klageren modsatte sig. Klageren frygter derfor, at datteren vil få en fuld omskæring, såfremt de vender tilbage til Somalia. Herudover frygter klageren konsekvenserne ved, at han og datteren modsætter sig en eventuel fuld omskæring. Familien vil tage afstand til dem og udstøde dem. Til støtte for sit asylmotiv om manglende behandling i Somalia har klageren oplyst, at han har diabetes og en øjensygdom, som løbende skal holdes øje med. Derudover er klageren i behandling for forhøjet blodtryk og mavesår. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet kan indledningsvis lægge til grund, at klageren som skolelærer har haft en konflikt med al-Shabaab, der opsøgte klagerens skole, men nævnet finder ikke, at konflikten på nuværende tidspunkt kan begrunde asyl, idet al-Shabaab ifølge baggrundsoplysningerne ikke længere har kontrollen over Buulobarde. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med [X]-klanen til grund, navnlig fordi det fremstår usandsynligt, at klageren blev boende i Buulobarde uden problemer frem til [begyndelsen af] 2012, hvis han samtidig var efterstræbt som følge af sin farbrors drab på fire mænd i 2007. Klagerens forklaring om, at han i disse år boede i skjul, forekommer heller ikke sammenhængende, idet han i samme periode blev gift, arbejdede som skolelærer i byen og var bosat i byen sammen med sin familie. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af hans individuelle forhold. Efter en samlet vurdering af de foreliggende baggrundsoplysninger, jf. bl.a. ”EASO Country of Origin Information Report – Somalia Security situation” fra december 2017, finder Flygtningenævnet, at der ikke er grundlag for at antage, at den generelle situation i klagerens hjemområde er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3. Flygtningenævnet finder således, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, herunder i klagerens hjemområde, er forbedret, siden klageren blev meddelt opholdstilladelse [i vinteren] 2013, om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af helt midlertidig karakter. Ved vurderingen af, om betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, har nævnet lagt til grund, at Buulobarde i Hiiran-regionen siden 2014 har været under AMISON-kontrol. Selvom al-Shabaab efter klagerens oplysninger fortsat er til stede om natten i området, finder Flygtningenævnet således, at al-Shabaabs måde at operere på efter de foreliggende baggrundsoplysninger generelt har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være målrettede angreb mod profilerede personer. Endelig har nævnet lagt vægt på, at klageren må anses som uprofileret. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Buulobarde i Hiiran-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt. For så vidt angår vurderingen i henhold til udlændingelovens § 26, stk. 1, lægges det til grund, at klageren af lider af blandt andet behandlingskrævende diabetes, som han både får piller og injektioner mod. Han lider desuden af øjensygdomme og en leversygdom. Med henblik på indhentelse af nærmere oplysninger om behandlingsmulighederne i Somalia, og da Udlændingestyrelsen under sagen har oplyst, at man ikke vil modsætte sig en hjemvisning, hjemviser Flygtningenævnet sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet hjemviser derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” soma/2019/235/JAH
