Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2008 og derefter igen i 2010 samt 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren henviste som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive dræbt af al-Shabaab, idet hans familie kom i et modsætningsforhold med gruppen. Til støtte for sit asylmotiv oplyste klageren, at hans familie drev en butik i byen. Fra butikken solgte de varer til blandt andet de etiopiske styrker, der på det tidspunkt var i Somalia. Al-Shabaab opsøgte butikken, hvor klageren[s] far og faster befandt sig. De sagde, at familien ikke måtte sælge varer til de etiopiske soldater. Faren blev under denne henvendelse skudt i benet af gruppen. Nogle måneder efter opsøgte al-Shabaab butikken på ny, hvor de skød både klagerens far og faster. Klageren var til stede og så det hele. Han blev herefter kidnappet af al-Shabaab, der tog ham til et fængsel, som de kontrollerede. Under tilbageholdelsen fortalte gruppen om, hvordan man kunne komme i himlen. En uge efter flygtede klageren fra fængslet i forbindelse med en sejrsfest. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis. Klageren har under sagen om nægtelse af forlængelse oplyst, at han fastholder sit oprindelige asylmotiv. Klageren har endvidere oplyst, at han under sit ophold i Danmark ad flere omgange har været hjemløs, hvorfor han har været frameldt CPR-registeret. I disse perioder boede han hos venner og bekendte. Flygtningenævnet lægger til grund, at klagerens hjemområde i Mogadishu efter de foreliggende baggrundsoplysninger siden 2013 de facto har været kontrolleret af AMISOM. Flygtningenævnet har på baggrund af baggrundoplysningerne om forholdene i Mogadishu i flere afgørelser udtalt, at nævnet ikke finder, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der er ikke ved de senere fremkomne baggrundsoplysninger ændret herved, jf. bl.a. ”Home Office: Country Policy and Informationen Note Somalia (South and Central): Fear of Al Shabaab” fra juli 2017. Flygtningenævnet finder derfor, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Mogadishu, hvor han opholdt sig forud for sin udrejse, ikke udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at betingelserne for at nægte at inddrage klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, derfor er opfyldt. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren skulle være profileret i forhold til al-Shabaab. Nævnet har herved lagt vægt på, at der er tale om en konflikt, der ligger mange år tilbage i tid. Hertil kommer, at al-Shabaab ikke har kontrollen over klagerens hjemområde, og at det således ikke er sandsynliggjort, at al-Shabaab skulle have evne eller vilje til at opsøge klageren. Det er herunder også indgået i nævnets vurdering, at klagerens mor og søster i Mogadishu ikke selv har haft konflikter med al-Shabaab. Heller ikke den omstændighed, at klageren hævder, at han som følge af sit langvarige ophold uden for Somalia, vil blive anset for vestliggjort og dermed stå i et modsætningsforhold til al-Shabaab, kan føre til, at han må anses for så negativt profileret, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet skal herefter, navnlig under hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1, tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren ikke har haft ophold i Somalia siden 2008. I den periode, hvor klageren har opholdt sig i Danmark, har han ikke lært dansk, opnået fast tilknytning til det danske arbejdsmarked eller gennemført et uddannelsesforløb, men han har siden 2015 og især fra 2017 været knyttet til foreningen Olympic Amager og har fået en somalisk født kæreste, der nu er dansk statsborger. Kæresten bor hjemme hos sine forældre. Klageren har ikke væsentlige helbredsmæssige problemer trods en tidligere misbrugsproblematik og må anses for en arbejdsduelig ung mand. Hans mor og søster er bosat i Mogadishu, og han har kontakt med dem. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at betingelserne for at nægte at forlænge opholdstilladelsen er opfyldt, da dette ikke vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/234/HHU
