soma2019233

Nævnet meddelte i september 2019 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen Rahanwayn, underklanen […] og subklanen […] og er muslim. Hun er født i Beydhabo men flyttede som lille til Mogadishu, hvor hun boede indtil udrejsen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive tilbageholdt af al-Shabaab, fordi hun har modsat sig at indgå ægteskab med en person ved navn [A], som er tilknyttet al-Shabaab. Hun frygter derudover at blive dræbt af [A], fordi hun har været i et vantro land. Hun har til støtte herfor oplyst, at [A] var hendes storebrors tidligere svoger og ofte kom på familiens bopæl. I [efteråret] 2010 erfarede familien, at [A] var tilknyttet al-Shabaab. I samme forbindelse oplyste han, at han ønskede at indgå ægteskab med klageren, hvilket klagerens far afslog. [A] skød og slog klagerens far ihjel og tog klageren med sig. Klageren var tilbageholdt i en al-Shabaab-lejr i omkring en måned, hvorefter det lykkedes hende at flygte. Hun udrejste af Somalia [ultimo] 2010. Efter klageren er indrejst i Danmark, har hun erfaret, at hendes familie er flyttet fra Mogadishu til Afgooye og senere til en flygtningelejr i Kenya, idet al-Shabaab har efterstræbt dem. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Udlændingestyrelsen fandt ikke, uanset at klagerens forklaring på flere punkter kunne forekomme påfaldende, at kunne afvise hendes forklaring. Udlændingestyrelsen bemærkede, at klageren i det væsentligste havde forklaret konsistent og sammenhængende om sin konflikt. Efter en samlet og konkret vurdering fandt Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ville være i risiko for overgreb fra repræsentanter fra al-Shabaab foranlediget af hendes modsætningsforhold til [A]. Flygtningenævnet finder ikke på nuværende tidspunkt at kunne tilsidesætte klagerens forklaring om hendes oprindelige asylmotiv, således som denne blev afgivet til de danske myndigheder i 2013. Flygtningenævnet finder det dog tvivlsomt, om klageren efter ni års fravær ville være i risiko for forfølgelse fra de samme personer ved en tilbagevenden til Mogadishu. Flygtningenævnet bemærker, at klageren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre for, hvordan [A] eller personer relateret til denne skulle kunne finde frem til klageren, såfremt hun vendte tilbage til en by med mere end to millioner indbyggere. Klagerens henvisning til, at hun er i familie med [A], kan ikke tillægges afgørende betydning. Flygtningenævnet finder herefter ikke baggrund for at meddele klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet må lægge til grund, at klageren er enlig kvinde uden noget aktuelt familiemæssigt netværk hverken i Mogadishu eller i Somalia i øvrigt. Det må således lægges til grund, at hendes nære mandlige slægtninge enten er døde eller opholder sig uden for landet. Hendes mor og søstre er efter det oplyste i en flygtningelejr i Kenya. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia som enlig kvinde uden netværk vil være i risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse [fra sommeren] 2019, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/233/ajev