Nævnet hjemviste i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali, muslim og fra Qorooley, der ligger i Lower Shabelle, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen […], underklanen […] og subklanen […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som sit oprindelige asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shaabab, fordi de beskyldte ham for at samarbejde med myndighederne. Klageren henviste også til, at han frygtede at blive udsat for asylbegrundende overgreb af myndighederne, fordi de mistænkte ham for at være en del af al-Shaabab. Til støtte for sit oprindelige asylmotiv oplyste klageren, at han [i vinteren] 2013 blev opsøgt af cirka ti personer fra al-Shaabab, der forlangte, at han udleverede en af familiens to biler til dem. Da klageren nægtede, truede de med at skære hovedet af ham, hvis han ikke samarbejdede. Herefter valgte klageren at overgive en af bilerne til al-Shaabab. Personerne fra al-Shaabab fortalte, at bilen skulle sprænges i luften. De sagde også, at klageren ikke måtte fortælle nogen, at de havde opsøgt ham. Kort tid efter blev klageren ringet op af en af sine venner […] der fortalte, at bilen var blevet standset af myndighederne i Afgooye, og at de havde fundet sprængstoffer i den. Senere samme dag blev klageren kontaktet af myndighederne, som informerede ham om, at de tidligere på dagen havde bragt familiens bil til standsning og i den forbindelse havde opdaget, at der var sprængstoffer i bilen. Myndighederne oplyste samtidig, at de på baggrund af ransagningen mistænkte klageren for at være en del af al-Shaabab. Den samme dag blev klageren ligeledes kontaktet telefonisk af al-Shaabab, der beskyldte ham for at have informeret myndighederne om opsøgningen, og de truede derfor med at slå ham ihjel. Herefter kontaktede klageren [A], som var en af de faste kunder i hans butik. [A] kørte klageren til et landbrugsområde, hvor klageren gemte sig i to timer, indtil han blev hentet af en anden person i en lastbil og kørt til Dhoplay, hvorfra klageren påbegyndte sin udrejse fra Somalia. Klageren har til partshøringssamtale i Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2017 fastholdt sit oprindelige asylmotiv. Klageren har samtidig forklaret, at myndighederne siden 2014 har opsøgt familiens bopæl månedligt og spurgt efter klageren, ligesom al-Shaabab siden klagerens udrejse har opsøgt familiens bopæl 1-2 gange månedligt. [I efteråret] 2017 opsøgte myndighederne og al-Shaabab familiens bopæl på samme tid, hvilket førte til en skudveksling mellem myndighederne og al-Shaabab. Efter et stykke tid flygtede al-Shaabab imidlertid fra stedet. Klageren har oplyst, at hans søster blev ramt af skud i forbindelse med sammenstødet, og at hun døde. Klageren har videre oplyst, at myndighederne efterfølgende tilbageholdt hans brødre, [B] og [C], og at familien stadig ikke har hørt fra dem. Klagerens tredje bror [D] er sidenhen flygtet til et ukendt sted. Udlændingestyrelsen meddelte [primo] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Afgørelsen er ikke begrundet nærmere, men det fremgår af Udlændingestyrelsens tilladelsesresolution […] 2014, at klageren er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 med følgende begrundelse: ”Uanset at ansøgers forklaring vedrørende at være blevet truet af Al-Shabaab og at være efterstræbt af regeringen forekommer påfaldende, finder Udlændingestyrelsen ikke at kunne afvise, at ansøger ved en tilbagevenden til Somalia vil komme i et asylrelevant modsætningsforhold til Al-Shabaab. Vi har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger omkring den sikkerhedsmæssige situation i det sydlige Somalia, herunder i Shabelle Hoose regionen, hvor ansøger er født og opvokset, som er kontrolleret af Al-Shabaab.” Ansøgerens advokat har under nævnets behandling af sagen nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen under henvisning til, at ansøgeren kommer fra Qorooley i Somalia, og at der siden Udlændingestyrelsens afgørelse er kommet nye baggrundsoplysninger om forholdene i dette område, som efter deres indhold kræver en fornyet vurdering af, om forholdene er af en sådan karakter, at klageren i givet fald ikke kan hjemsendes til dette område. Flygtningenævnet finder på baggrund af de seneste baggrundsoplysninger om forholdene i Qorooley, der ligger i Lower Shabelle i Somalia, blandt andet Lifos rapport om Säkerhetssituationen i Somalia af 3. juli 2019, version 1.0 og i Briefing Notes af 26. august 2019 fra Bundesamt für Migration und Flüchtlinge sammenholdt med Rapport af 15. august 2019 fra United Nations Security Council, at sagen bør hjemvises til behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på en fornyet vurdering af forholdene i klagerens hjemområde Qorooley i Lower Shabelle.” soma/2019/224/thv
