Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er sunni-muslim fra landsbyen [A], regionen Gedo, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen Hawiye, subklanerne […]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, da han er flygtet for at undgå tvangsrekruttering. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien og lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen kunne ikke lægge klagerens forklaring om hans asylmotiv til grund. [I sommeren] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt. jf. § 26, stk. 1. Klageren har forud herfor, [i begyndelsen af] 2017, modtaget en skrivelse fra Udlændingestyrelsen, hvoraf fremgår, at Udlændingestyrelsen ikke overvejede at inddrage hans opholdstilladelse som følge af forbedringer af de generelle forhold i visse områder i Somalia. Flygtningenævnet finder ikke, at Udlændingestyrelsen herved har afskåret sig fra på et senere tidspunkt at overveje ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse. Klageren har begæret sagen hjemvist til fornyet behandling hos Udlændingestyrelsen idet han angiveligt har en verserende familiesammenføringssag vedrørende sin ægtefælle og sine børn, der opholder sig i en flygtningelejr i Etiopien. Udlændingestyrelsen har oplyst, at det er almindelig praksis at udsætte en familiesammenføringssag på Flygtningenævnets afgørelse af spørgsmålet om nægtelse af forlængelse. Flygtningenævnet har derfor ikke fundet anledning til at hjemvise sagen. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2014 flygtede fra Somalia på grund af en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab, der ønskede at rekruttere ham og hans dengang 14-årige søn [B] til at deltage i væbnet kamp for al-Shabaab. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klagerens forklaring på væsentlige punkter fremstår divergerende, idet klageren ikke har kunnet forklare sammenhængende om de relevante tidspunkter for de begivenheder, der førte til hans udrejse. Det forhold, at klageren har oplyst, at han har en meget dårlig hukommelse, som er blevet forværret efter hans flugt, findes ikke at ændre herved. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profilleret i forhold til al-Shabaab, og at han af den grund risikerer overgreb fra al-Shabaab. Klageren har under Flygtningenævnets behandling af sagen forklaret, at han ikke længere har en konflikt med Marehaan klanen. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det område, klageren kommer fra i Gedo-regionen omkring landsbyen [A], er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at situationen i Gedo-området er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Flygtningenævnet lægger efter de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at situationen i [A] forsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Flygtningenævnet lægger til grund, at forbedringerne ikke er af helt midlertidig karakter under henvisning til, at AMISONs de factokontrol ikke har ændret sig siden september 2015. Flygtningenævnet lægger således til grund, at området ikke er kontrolleret af al-Shabaab. Oplysningerne i Dansk Flygtningehjælps Temarapport, Somalia, Sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i al-Shabaab-kontrollerede områder, Fokus på situationen for somaliske statsborgere, der vender tilbage efter flere års ophold i Vesten, juli 2019, findes derfor ikke at være dækkende for det område, som klageren kommer fra. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen i [A] i Gedo-regionen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til dette område ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende efter udlændingelovens § 26, stk. 1. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag L nr. 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning kan antages at virke særligt belastende. Klageren er født og opvokset i [A] i Gedo-regionen, hvor han boede frem til sin udrejse i 2014, dog afbrudt af en årrække, hvor han angiveligt opholdt sig i Kenya. Klageren taler somali. Klageren deltager i danskundervisning, men har ikke bestået nogen prøver i dansk. Klageren har deltaget i to praktikforløb. Det ene måtte dog afbrydes som følge af, at klageren fik mavesår. Klageren har ikke haft noget arbejde. Han har søgt arbejde i produktionsvirksomheder, men de har afvist hans ansøgning på grund af hans alder. Han har fulgt den plan, som kommunen havde for ham, og som gik ud på at finde et arbejde, som passede til hans alder og helbredsforhold. Dette er dog blevet sat i bero, efter at hans opholdstilladelse blev nægtet forlænget. Klageren har oplyst, at han har et netværk i Danmark, og at han deltager i fodbold og svømning. Han er ikke medlem af nogen foreninger. Klageren har oplyst, at han ikke har noget netværk i Somalia, idet hans ægtefælle og samtlige børn opholder sig i en flygtningelejr i Etiopien. Han har senest haft kontakt med ægtefællen i 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren ikke har noget netværk i Somalia. Flygtningenævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at klageren tidligere har forklaret, at han forud for udrejsen opholdt sig hos sin svoger og dennes familie i [C] i Somalia. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold finder Flygtningenævnet herefter ikke, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil være særlig belastende for ham jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/202/CHA
