soma2019201

Nævnet stadfæstede i juli 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører hovedklanen hawiye, subklanen [A] og underklanen [B]. Han er muslim fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab, som har slået hans far ihjel, fordi klageren var professionel løber. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive dræbt af familierne til to dræbte personer fra al-Shabaab, da han angav de to personer til politiet, hvorefter de blev dræbt af politiet. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren indtil sin udrejse løb for et hold, som hørte under [en myndighed]. Nævnet kan ikke udelukke, at hans far blev dræbt af al-Shabaab, da faren greb ind i en konflikt, hvor klageren blev truet. Nævnet bemærker dog, at klageren ikke ved samme lejlighed blev forsøgt dræbt. Nævnet tilsidesætter klagerens forklaring om en senere episode, hvor to personer angiveligt blev dræbt af politiet på foranledning af klageren. Nævnet lægger vægt på, at klageren ikke har omtalt denne episode i sit asylskema eller under samtalen [i starten af] 2013, men først under samtalen med Udlændingestyrelsen [i slutningen af] 2013. Klageren forklarede under denne samtale, at han så personerne havde en dåse, at han kørte til gerningsstedet med AMISOM soldater, og at bomberydderne var fra Uganda, samt at episoden fandt sted tre dage efter drabet på hans far. Under samtalen [i vinteren] 2017 har klageren forklaret, at han ikke så nogen genstand blive gravet ned, at han tog til stedet med det lokale politi, og at udrejsen fandt sted mindre end et år efter episoden. For nævnet har klageren først forklaret, at han så en genstand blive gravet ned. Han har efterfølgende ændret dette til at han ikke så en genstand, for til sidst at bekræfte, at han så en dåse. Han har forklaret indledningsvis, at han tog til gerningsstedet med det lokale politi, men forklarede efter et forehold, at han ikke kunne huske om AMISOM også kom til stede. Han har anslået, at der gik mere end en uge fra hans far blev dræbt til episoden med bomben. Han har forklaret, at han udrejste cirka ti dage efter episoden. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at klageren ikke kunne genkende bombemændene, der viste sig at være hans bedste venner, når han i dagslys passerede dem gående på fem-seks meters afstand. Idet den seneste episode tilsidesættes, og da klageren ophørte med at løbe for [en myndighed] og på baggrund af, at der er gået mere end syv år siden drabet på faren, finder nævnet ikke, at klageren er særligt profileret. Betingelserne for inddragelse er derfor opfyldt, når henses til, at Mogadishu gennem de senere år har været under myndighedernes kontrol. Selvom klageren har været i Danmark i mere end seks år, har haft arbejde i næsten to år, og har erhvervet sig et vist kendskab til dansk, finder nævnet ikke, da han ikke har opnået en erhvervsmæssig uddannelse eller har familie i Danmark, samt da han var næsten 18 år, da han kom til Danmark, at klageren har opnået en sådan tilknytning til landet at en inddragelse vil være særligt belastende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/201/snd