Nævnet omgjorde i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at han fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk bajuni, tilhørende […]-klanen og sunnimuslim af trosretning fra [ø], Bajuni-regionen, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel eller tvangsrekrutteret af al-Shabaab. Udlændingestyrelsen meddelte [en nærmere angiven dato i sommeren] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Indledningsvis bemærkes, at Flygtningenævnet ikke har fundet grundlag for at afvise sagen som påstået af klagerens advokat. Flygtningenævnet kan lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Til samtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2017 forklarede klageren, at han flygtede fra Somalia på grunde af krigen der, fordi han var bange for, at al-Shabaab vil have, at han skulle deltage i krigen. Klageren forklarede videre, at han aldrig er blevet opsøgt af al-Shabaab, og at han ikke personligt har oplevet konflikter eller problemer med al-Shabaab, der havde magten på øen […], inden han udrejste, men han var bange for at blive tvunget til at deltage i deres krig. For nævnet har klageren bekræftet forklaringen. Herefter finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han har en individuel konflikt i Somalia, herunder med al-Shabaab, og at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgning omfattet af udlændingelovens § 7. Nævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Klageren har forklaret, at han bortset fra en periode på omkring 5 år fra 1992 til 1997 eller 1998 har boet hele sit liv på øen […] (også omtalt som […] eller […]) frem til udrejsen i 2007. Øen, som hører til regionen Lower Juba, er beliggende […]. Baggrundsoplysningerne om situationen på [øen] er få, men det fremgår som anført af Udlændingestyrelsen af baggrundsoplysningerne, at AMISOM befriede øen fra al-Shabaab i marts 2015. Videre fremgår det af artikler af 8. april 2017 på hjemmesiderne Kenya Broadcasting Corporation (kbc.co.ke) og Voice of America (voanews.com), at AMISOM tropper i marts 2015 erobrede øen fra al-Shabaab, men at AMISOM-tropperne siden erobringen havde været under ”frequent attacks by millitants”. Yderligere fremgår det af artiklerne, at kenyanske styrker (KDF) og den somaliske hær i april 2017 på baggrund af oplysninger om en forestående offensiv fra al-Shabaab gennemførte et forebyggende angreb mod al-Shabaab, hvor en al-Shabaab-leder og to andre militante blev dræbt. Af ”press summary” af 18. maj 2018 European Training Mission Somalia fremgår, at kenyanske styrker fortsat er stationeret på blandt andet [øen]. Flygtningenævnet lægger på den baggrund til grund, at der er indtrådt en forbedring af de generelle forhold på klagerens hjemegn [øen], og at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Der kan således ikke længere lægges til grund, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det er indgået i denne vurdering, at det må antages al-Shabaab forsat er aktiv i et vist omfang på [øen], og det fremgår af de generelle baggrundsoplysninger, at der i de områder, som al-Shabaab kontrollerer, sker brud på menneskerettighederne. Det må imidlertid endvidere lægges til grund, at al-Shabaabs måde at operere på har ændret sig fra at være vilkårlige angreb mod civilbefolkningen til at være mere målrettede angreb mod profilerede personer, ligesom sådanne angreb ikke foretages i de områder, hvor al-Shabaab har kontrollen. De forhold, der har begrundet klagerens opholdstilladelse, har herefter ændret sig på en sådan måde, at klageren ikke længere ved en tilbagevenden til Somalia som følge af de generelle forhold vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom de fortsat ikke vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lægger herved vægt på, at klageren ifølge sin forklaring i samtalen [en nærmere angiven dato i foråret] 2017 ikke har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet er opmærksomt på, at klageren som etnisk bajuni er en del af en minoritet, men nævnet finder efter de foreliggende oplysninger, at dette ikke kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at klagen til samtale [en nærmere angiven dato i foråret] 2017 ikke har forklaret om, at han skulle have oplevet problemer som følge af sit etniske tilhørsforhold. Endvidere finder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i reel risiko for overgreb fra al-Shabaab, som nævnet som anført må antage fortsat er aktiv i et vist omfang på […], eller lokalbefolkningen som følge af sit langvarige ophold i Vesten, heller ikke som følge af, at klageren har forklaret, at han nu har en vestlig forståelse for religion og har taget afstand fra islam. Betingelserne for ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, er derfor opfyldt. Flygtningenævnet skal endelig tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Det bemærkes herved, at den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 skal inddrages – når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt – medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, men ifølge forarbejderne til bestemmelsen finder denne ikke anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden. Der skal således i disse sager fortsat ske en vurdering efter den tidligere udlændingelovs § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1, om en udvisning må antages at virke særlig belastende. Klageren er født [i] 1985, og han har bortset fra en periode på omkring 5 år fra 1992 til 1997 eller 1998 boet hele sit liv på øen […]. Klageren har haft lovligt ophold i Danmark siden [en nærmere angiven dato i sommeren] 2012, men han har ikke opholdt sig på [øen] siden 2007. Klageren tilhører en minoritetsklan og har ikke haft kontakt med sin nogen på [øen] siden 2007. Klageren, der for nævnet har vist, at han taler et godt dansk, har bestået Prøve i Dansk 2 og Forberedende Voksenundervisning trin 1 og 2 i læsning. Klageren har derudover gennemført forskellige kurser og været på højskole i 6 måneder. Klageren har været i praktikophold, herunder et 5 måneders praktikforløb som rengøringsassistent på […] Hospital med løntilskud. I forlængelse af praktikopholdet på […] Hospital blev han fast fastansat der i en fuldtidsstilling, hvilket klageren fortsat er. Klageren har ikke familie i Danmark. Klageren blev i 2014 gift med den tanzaniske statsborger, […]. Klageren og ægtefællen har sammen en datter på 8 måneder. Ægtefællen og datteren opholder sig i [et andet europæisk land], hvor de har søgt om asyl. Klageren er sund og rask, går til fitness, og spillede klubfodbold i [by]. Klageren har både danske og udenlandske venner. Efter en samlet og konkret vurdering af oplysningerne om klagerens personlige forhold finder Flygtningenævnet, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet ændrer derfor udlændingestyrelsens afgørelse af [en nærmere angiven dato i starten af] 2018, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” soma/2019/200/JABP
