Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt fra Somalia. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har oplyst, at han tilhører klanen […] og er muslim fra [byen X], Middle Juba, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter al-Shabaab, idet han i strid med al-Shabaabs regler har huller i ørerne, og som følge heraf var han fængslet forud for udrejsen af Somalia. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han som barn fik lavet huller i ørerne. [I efteråret] 2011 blev klageren tilfangetaget af tre medlemmer fra al-Shabaab, da de opdagede klagerens huller. Klageren var herefter fængslet i ti dage, hvor han dagligt blev afhørt samt udsat for vold og trusler om, at al-Shabaab ville skære ørerne af ham. Efter ti dage blev klageren løsladt af den lokale leder af al-Shabaab, på trods af at de øvrige medlemmer fortsat ønskede at tilbageholde klageren og skære ørerne af ham. Klageren udrejste herefter [i efteråret] 2011. Udlændingestyrelsen meddelte [i starten af 2012] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen meddelte klageren [i sommeren] 2018, at styrelsen overvejede at inddrage vedkommendes opholdstilladelse, idet sikkerhedssituationen i det sydlige og centrale Somalia efter de foreliggende oplysninger var forbedret. Udlændingestyrelsen indkaldte i den forbindelse klageren til partshøring, der fandt sted [i sommeren] 2018, for at give klageren mulighed for at kommentere på de foreliggende baggrundsoplysninger. Udlændingestyrelsen traf [i slutningen af 2018] afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse, idet styrelsen fandt, at klageren havde opnået sin opholdstilladelse ved svig, jf. udlændingelovens 19, stk. 2, nr. 1. Udlændingestyrelsen lagde herved vægt på, at klageren til samtalen [i sommeren 2018] ikke havde været i stand til at redegøre for centrale oplysninger om sit hjemområde og sit oprindeligt oplyste asylmotiv, samt at han ikke havde været i stand til at dokumentere sin identitet. Flygtningenævnet finder efter forløbet af nævnsmødet og klagerens forklaring om sin identitet, at grundlaget for vurderingen af, om klagerens opholdstilladelse skal inddrages, må ske efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Navnlig efter indholdet af samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018 og efter klagerens forklaring i nævnet, kan Flygtningenævnet ikke lægge klagerens forklaring om sit modsætningsforhold til al-Shabaab til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren under inddragelsessamtalen i [sommeren 2018] ikke kunne huske centrale dele af sit asylmotiv, herunder hvor længe han var fængslet, om han blev løsladt fra eller flygtede fra fængslet, og hvor mange personer fra al-Shabaab, der hentede klageren på bopælen. Først i forbindelse med klagerens forklaring i Flygtningenævnet har klageren givet en mere detaljeret forklaring om omstændighederne i forbindelse med fængslingen, hvilket klageren under nævnsmødet har oplyst skyldtes, at han under inddragelsessamtalen var forvirret, ligesom han havde det dårligt og var i chok. De nævnte forhold må anses for centrale elementer i klagerens forklaring om sit asylmotiv. Nævnet finder efter en samlet vurdering, at klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab fremstår så mangelfuld og utroværdig, at den ikke kan lægges til grund. Den omstændighed, at klageren er analfabet, kan ikke føre til en anden vurdering af karakteren af klagerens forklaring om asylmotivet. Klageren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Somalia, ligesom der heller ikke er andre omstændigheder i sagen, der kan indebære, at klageren i øvrigt må anses for særligt negativt profileret i forhold til al-Shabaab, herunder alene som følge af at han siden barndommen har haft huller i ørerne. Om den generelle sikkerhedssituation i Somalia og i klageren hjemområde i [byen X], Middle Juba, henvises i det hele til de baggrundsoplysninger om situationen i Somalia, som er gengivet i Udlændingestyrelsens afgørelse, og til Flygtningenævnets nyere praksis i øvrigt. Det fremgår blandt andet heraf, at al-Shabaab fortsat har indflydelse i klagerens hjemområde, men at de fortrinsvis går efter højtprofilerede mål, og ikke civile mål. Nævnet tiltræder på denne baggrund, at forholdene i klagerens hjemområde i [byen X] i Somalia er således forbedrede, at klageren ikke længere risikerer at blive udsat for overgreb i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention som følge af sin blotte tilstedeværelse i området. Spørgsmålet for nævnet er herefter, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1, idet det bemærkes, at sagen ikke skal behandles efter den nye regel i udlændingelovens § 19 a, der trådte i kraft den 1. marts 2019. Efter en samlet vurdering af klagerens forhold, således som disse fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse af 7. juni 2018, finder nævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særligt belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Flygtningenævnet finder således, at navnlig varigheden af klagerens ophold i Danmark sammenholdt med oplysningerne om hans danskkundskaber, tilknytningen til arbejdsmarkedet og foreningslivet sammenholdt med oplysningerne om hans tilknytning til Somalia, ikke er tilstrækkelige til, at der ikke skal ske inddragelse under henvisning til, at en inddragelse vil være særligt belastende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/197/JEA
