Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [klannavn], subklan [klannavn], subsubklan [klannavn] og er sunnimuslim af religiøs overbevisning fra [by] i Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Somalia arbejdede i en butik ejet af to personer, hvoraf den ene var tilknyttet al-Shabaab og ønskede, at klageren ligeledes tilsluttede sig al-Shabaab. Klageren nægtede med henvisning til, at han var familiefar. [I foråret] beskyldte ejeren klageren for at have stjålet penge fra butikken og hentede tre mænd fra al-Shabaab, som førte klageren hen til et af al-Shabaabs opholdssteder, hvor klageren blev fængslet. Den efterfølgende morgen blev klageren stillet for en sheik udpeget af al-Shabaab, der agerede som dommer og dømte klageren til at få afhugget et ben og en arm. Klageren blev herefter fængslet igen. Senere samme dag mødte klageren en gammel ven ved navn [A], som arbejdede som vagt for al-Shabaab. [A] mente, at klageren var blevet uretfærdigt dømt og ønskede også selv at forlade al-Shabaab, hvorfor han bad klageren holde sig vågen den pågældende aften. Under påskud af at skulle følge klageren på toilettet, flygtede [A] og klageren fra stedet, idet de hoppede over en mur og krydsede et vandløb og derved ankom til landsbyen [landsbynavn], hvor de fik et lift af en lastbilchauffør til [by]. Herfra tog [A] og klageren hver deres transportmiddel til Mogadishu. Klageren udrejste herefter af Somalia. Klageren har videre oplyst, at hans far blev tilbageholdt og fængslet af al-Shabaab efter klagerens flugt, og at faren døde efter at have siddet fængslet i to dage. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter blodhævn fra klanen [klannavn], som følge af at klagerens bror har slået et af klanens medlemmer ihjel, idet vedkommende chikanerede klagerens søster. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. For så vidt angår klagerens frygt for de generelle forhold i Somalia fremgår det af de foreliggende baggrundsoplysninger, at den generelle situation i den sydlige og centrale del af Somalia ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet lægger efter en samlet vurdering til grund, at de generelle forhold i den centrale og sydlige del af Somalia er forbedret, selvom forholdene fortsat er alvorlige og må betragtes som skrøbelige og uforudsigelige. Ændringerne findes endvidere ikke at være af midlertidig karakter. Det bemærkes endvidere, at [by] efter baggrundsoplysningerne i længere tid har været kontrolleret af AMISOM. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til [by] ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund, idet nævnet finder, at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren har forklaret divergerende om centrale punkter af sit asylmotiv. Han har således til sine samtaler med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2013 og [i efteråret] 2013 for eksempel forklaret, at han først mødte den person, som han tidligere havde spillet fodbold med, i fængslet, da han var tilbage i cellen efter at have været i retten. Under samtalen i nævnsmødet forklarede klageren derimod, at han mødte personen allerede i retten. Endvidere har klageren under nævnsmødet svaret afglidende på spørgsmål om konkrete forhold under fængslingen, ligesom hans svar i flere tilfælde ikke har forekommet selvoplevede. Hertil kommer, at klageren under sine tidligere samtaler har forklaret divergerende om, hvorvidt hans far døde i fængslet eller efter fængslingen. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge klagerens forklaring om sin frygt for blodhævn til grund. Nævnet bemærker herved indledningsvis, at klagerens troværdighed generelt er svækket som følge af, at hans forklaring om konflikten med al-Shabaab er tilsidesat. Endvidere lægger nævnet vægt på, at klagerens frygt for blodhævn alene hviler på oplysninger fra hans hustru, ligesom det forekommer påfaldende, at hustruen, der befinder sig i Uganda, og som ikke har en telefon, har adgang til oplysninger fra hjemegnen, som klageren ikke selv har søgt nærmere oplysninger om. Flygtningenævnet lægger til grund, at klageren på nuværende tidspunkt har haft lovligt ophold i Danmark i fem år og lidt over tre måneder. Han har haft arbejde i sammenlagt 31 måneder af denne periode, heraf har han de sidste 17 måneder haft fast arbejde på fuld tid som specialarbejder, og der er under sagen fremlagt en udtalelse fra hans arbejdsgiver. Han har bestået prøve i Dansk 2 og flere AMU-kurser, og han er medlem af en somalisk forening. Det lægges samtidig til grund, at hans hustru og børn er bosat i Uganda, hvorfra de har fået afslag på familiesammenføring til klageren i Danmark. Herudover har klageren sin mor i Somalia. Endvidere lægges det til grund, at klageren er sund og rask. Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder finder nævnet, at en inddragelse af opholdstilladelsen må antages ikke at være særligt belastende for klageren. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/196/TLNJ
