soma2019193

Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [en by], Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [X], subklanen [Y] og familieklanen [Z]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin familie, fordi hun er blevet gift uden tilladelse. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at hun blev gift med sin anden ægtefælle et stykke tid efter, at hun var blevet skilt fra sin første ægtefælle. Hun valgte ikke selv at blive gift med sin første ægtefælle. Klageren blev hemmeligt gift med sin anden ægtefælle og klageren kendte hverken sheikhen eller vidnerne ved vielsen. Efter vielsen fortsatte parret med at ses i skjul. Omkring et halvt år efter vielsen begyndte klageren at få kvalme og kaste op, da hun var blevet gravid. Hendes bror opdagede graviditeten og havde i øvrigt også hørt rygter om klageren, og han kunne derfor regne ud, at hun var blevet gift med en anden mand. Herefter begyndte klagerens problemer og klageren blev slået af sin bror, hvorfor hun tabte barnet. Broren opsøgte også ægtefællens bopæl og tilbageholdt ham i 7 måneder, hvor klageren ikke så ham. Efter 7 måneder kom ægtefællen tilbage til klagerens bopæl for at tale med klagerens mor. Mens ægtefællen talte med klagerens mor, kom klagerens bror og nogle medlemmer af al-Shabaab til bopælen og tog både ægtefællen og klageren med. Klageren har ikke set ægtefællen siden. Klageren fik bind for øjnene og ved derfor ikke, hvor hun blev ført hen, men hun blev senere kastet ud fra et bjerg og brækkede i den forbindelse ryggen tre steder og brækkede benet. Klageren blev også bevidstløs i forbindelse med faldet og vågnede først op i sin mosters hjem, hvor hun fik behandling for sine skader. Mosteren hjalp også klageren med at finde en agent, der kunne hjælpe hende ud af landet. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt, men kunne ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund.[I vinteren] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at hun i 2014 flygtede fra Somalia på grund af en konkret konflikt med sin bror, [B], og med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet finder klagerens forklaring om, at hun er efterstræbt af sin bror, [B], og af al-Shabaab er divergerende og utroværdig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har afgivet modstridende oplysninger om, hvordan klageren holdt hendes og [Æ’s] ægteskab hemmeligt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det ikke fremstår sandsynligt, at hendes ægtefælle [Æ] ikke oplyste klager om, hvor han havde opholdt sig i de 7 måneder, hvor han angiveligt var tilbageholdt af al-Shabaab. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det ikke forekommer sandsynligt, at klagerens bror, [B], tilbageholdt [Æ] i 7 måneder for derefter at løslade ham uden betingelser og så samme dag tage ham med igen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens forklaring omkring, at hun blev smidt ud fra et bjerg ikke forekommer selvoplevet og ikke fremstår sandsynlig. Flygtningenævnet har herunder lagt vægt på, at klageren ikke har kunnet forklare nærmere om bjerget, hvor hun angiveligt blev kastet ned, herunder hvor langt der var ned. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på klagerens forklaring om, at hun brækkede ryggen tre steder og brækkede et ben og kun fik naturmedicin og et bræt bundet om benet for at holde på det brækkede ben, og herefter kunne flygte ud af Somalia efter kort tid ikke forekommer sandsynlig. Endvidere har klageren forklaret divergerende om, hvor lang tid efter skaderne, hun udrejste. Til oplysnings- og motivsamtalen har klageren oplyst, at det var efter en dag. Til asylsamtalen har klageren oplyst, at hun påbegyndte sin udrejse 5 dage efter hun pådrog sig skaderne. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at hun er særlig profileret eller har en individuel konflikt med sin bror [B], al-Shabaab eller andre parter i Somalia. Flygtningenævnet har ved vurderingen taget hensyn til, at klager er analfabet. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at klagerens forklaring, herunder om, at hun er uden mandligt netværk, ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia, hvor klageren angiveligt kommer fra, er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen omkring [en by] i det centrale Somalia, hvor klageren angiveligt kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol, finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til området ved [en by] i det centrale Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Det af klageren anførte om hendes helbredsforhold kan ikke føre til en anden vurdering. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for de sygdomme, hun har angivet at have udover blodmangel. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en inddragelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag L nr. 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning kan antages at virke særligt belastende. Klageren er født og har angiveligt boet i det centrale Somalia frem til sin udrejse i 2014 og taler somalisk. Klagerens mor og flere brødre og søstre opholder sig fortsat i Somalia. Klageren har oplyst, at hun har taget modul 1-5 i Dansk 1, men ikke har bestået prøve 1 i dansk. Klageren har ikke fået nogen egentlig arbejdsmarkedstilknytning. Klageren har oplyst, at hun været i praktik på Social- og Sundhedsskolen i [en dansk by] og har taget et rengøringskursus og et servicefag på Teknisk Skole, og at hun kommer i [en forening i en dansk by]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for hende, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk.1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/193/JAH