Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk somali og sunnimuslim fra [en by], Galgaduud, Somalia. Klageren tilhører hovedklanen [Z], subklanen [X]og familieklanen [Y]. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia, frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab eller Murursade-klanen. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab har klageren oplyst, at han arbejdede i sin mors butik. En morgen omkring klokken 08 i midten af 2013 blev han opsøgt af to drenge fra al-Shabaab, der var mellem 13 og 15 år gamle. Drengene ville have klageren til at betale skat, hvilket klageren først troede, var en joke. Det gik dog op for klageren, at det var alvor, da drengene begyndte at slå ham med en kæp. Herefter forlod drengene butikken. Drengene var i butikken omkring 10 minutter. En time senere blev klageren opsøgt af en leder fr al-Shabaab, som var sammen med fire andre medlemmer. Lederen spurgte klageren, hvorfor han ikke betalte skat, hvortil klageren svarede, at det ikke var hans butik, og at han i øvrigt ikke havde solgt noget den dag. Lederen forstod dette som, at klageren var imod islamisk fremgang, hvorfor klageren blev anholdt. Lederen og medlemmerne var i butikken omkring 20 minutter. Herefter blev klageren ført til et fængsel, hvor han var tilbageholdt i fem dage. Under tilbageholdelsen blev han udsat for fysiske overgreb. Klageren havde også i 2013 nægtet at lade sig rekruttere til al-Shabaab. Efter fem dage blev klageren løsladt, fordi hans morbror havde lavet en aftale med al-Shabaab om, at morbroren garanterede for, at klageren ikke forlod landsbyen. Omkring en måned efter klagerens løsladelse angreb al-Shabaab klagerens bopæl, hvor klageren selv, klagerens forældre og yngste bror var hjemme. Under angrebet blev klagerens far og lillebror skudt og dræbt, mens klageren besvimede. Da klageren kom til bevidsthed igen, fik han penge af sin mor til at udrejse. Klageren udrejste herefter. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for Murursade-klanen har klageren oplyst, at han tilhører en mindretalsklan, som altid har levet under diskrimination, chikane og trusler fra majoritetsklanen i klagerens hjemområde. Klanen tog dele af klagerens morbrors jord, ligesom de udsatte ham for fysiske overgreb, fordi han talte med piger fra andre klaner. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt, men Udlændingestyrelsen kunne ikke lægge klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund. [I foråret] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om, at han i 2014 flygtede fra Somalia på grund af konkrete konflikter med henholdsvis al-Shabaab og Murursade-klanen til grund. Flygtningenævnet finder klagerens forklaring om, at han er efterstræbt af al-Shabaab og Murursade-klanen divergerende, udbyggende og utroværdig og fremstår konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret udbyggende omkring episoden, hvor klageren angiveligt blev fængslet af al-Shabaab. Til oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 har klageren oplyst, at han blev fængslet af al-Shabaab i 5 dage. I asylskemaet [fra sommeren] 2015 har klageren ikke oplyst om fængslingen. I asylskemaet oplyste klageren, at hans far og bror blev dræbt af al-Shabaab, og at klageren på den baggrund flygtede for at redde sit liv. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om sin morbrors kontakt med al-Shabaab i forbindelse med klagerens løsladelse. Til asylsamtalen forklarede klageren, at hans morbror henvendte sig til Murursade-klanens ældreråd, hvorefter ældrerådet overtalte al-Shabaab til at løslade klageren. Til samtalen [i vinteren] 2018 forklarede klageren, at hans morbror henvendte sig direkte til al-Shabaab i fængslet, og at det var morbroren, der talte direkte med lederen af al-Shabaab. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om al-Shabaabs forsøg på at hverve klageren. Til asylsamtalen forklarede klageren, at al-Shabaab har forsøgt at hverve ham 10 gange. Til samtalen [i vinteren] 2018 forklarede klageren, at al-Shabaab har forsøgt at hverve ham 3-4 gange. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren har forklaret forskelligt om de angivelige drab på hans far og lillebror. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har klageren forklaret, at hans far og lillebror blev skudt. Til samtalen [i vinteren] 2018 har klageren forklaret, at hans far og lillebror blev skudt og halshugget. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at hans far og lillebror blev kvalt og derefter skudt. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens forklaring om, at han gemte sig i en tønde i 3 timer med vand til over næsen, og at han besvimede i tønden i forbindelse med at al-Shabaab var på familiens bopæl og angiveligt dræbte hans far og lillebror, ikke kan være rigtig, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at al-Shabaab ikke ransagede bopælen og søgte efter klageren, da de angiveligt ville rekruttere klageren. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det forekommer påfaldende, at al-Shabaab angiveligt ville rekruttere klageren, der da var omkring 30 år, og hans 16 årige lillebror, men ikke ville rekruttere klagerens andre brødre, der da var 17 år, 18 år og 19 år. Det forhold, at klageren frygtede Murursade-klanen kan ikke føre til en ændret vurdering, da det vurderes, at det beror på klagerens egen formodning, at han skulle være efterstræbt af Murursade-klanen. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren ikke har haft personlige konflikter med Murursade-klanen, men at det alene kan lægges til grund, at klageren angiveligt har oplevet en generel diskrimination og chikane som følge af hans klanforhold, hvilket ikke kan antages at have den fornødne intensitet og karakter, der kan sidestilles med asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at klageren er analfabet henset til oplysningerne om, at han er undervist hjemme, har gået i privatskole i 1 år og efter egne oplysninger selv har udfyldt asylskemaet. Flygtningenævnet finder således ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være særlig profileret eller har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren udrejste som følge af de generelle forhold i Somalia på det pågældende tidspunkt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der på nuværende tidspunkt er anledning til at antage, at de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia er sådanne, at en tilbagesendelse af klageren til Somalia vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet finder efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at situationen i [en by] i Galgaduud, hvor ansøgeren angiveligt kommer fra, er ændret således, at ikke enhver ved sin blotte tilstedeværelse vil være i risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3. Forholdene i [en by] i Galgaduud er - selvom de fortsat er skrøbelige og uforudsigelige - forbedrede, og ændringerne findes ikke at være af helt midlertidig karakter. Uanset om klagerens hjemby måtte være under al-Shabaabs kontrol finder Flygtningenævnet, at dette forhold ikke kan føre til en ændret vurdering, idet ophold i al-Shabaab kontrollerede områder efter de foreliggende baggrundsoplysninger om de generelle forhold for uprofilerede personer uden individuelle konflikter med al-Shabaab ikke er tilstrækkelig til opnåelse af asyl. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet, at situationen er af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til [en by] i Galgaduud-regionen ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet skal herefter tage stilling til, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Den 1. marts 2019 trådte udlændingelovens § 19 a i kraft, hvorefter en opholdstilladelse efter § 7 inddrages, når betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1, er opfyldt, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det må efter forarbejderne til lovændringen (lovforslag L nr. 140 af 15. januar 2019) lægges til grund, at den nye bestemmelse i § 19 a ikke finder anvendelse i sager, som Udlændingestyrelsen har indledt forud for lovens ikrafttræden, idet der vedrørende disse sager således fortsat skal ske en vurdering efter den tidligere bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 7, jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, jf. § 26, stk. 1, om, hvorvidt en udvisning kan antages at virke særligt belastende. Klageren er født og har angiveligt boet i [en by] i Galgaduud i Somalia frem til sin udrejse i 2014 og taler somali. Klageren har oplyst, at han bestået dansk prøve 1 og prøve 2 i dansk, men klageren har ikke fremlagt prøvebeviser. Klageren har været i praktikforløb i tre forskellige virksomheder i 3 måneder hvert sted og har fra [foråret] 2019 opnået fastansættelse i en virksomhed. Klageren har været medlem af Røde Kors i 4 år. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være særlig belastende for ham, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. punktum, jf. § 26, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/191/JAH
