Nævnet stadfæstede i juli 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er sunnimuslim og tilhører klanen Isaaq fra Haji Saleh i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter de generelle forhold for enlige kvinder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun har levet som nomade på grænsen mellem Somalia og Etiopien i området omkring Haji Saleh, siden hun var 17 år. I starten af 2017 rejste ansøgeren til Addis Ababa for at finde sin søn, [A]. Ansøgeren rejste sammen med en gruppe mennesker, der ligeledes ledte efter deres børn. Ansøgeren ledte efter [A] i omkring fem måneder, før hun opgav at finde ham. På dette tidspunkt fik ansøgeren at vide, at alle de dyr, som ansøgeren og de andre, der levede i området omkring Haji Saleh, havde levet af, var døde som følge af tørke i området. Personerne, der tidligere havde levet som nomader i området, opholdt sig derfor nu i forskellige flygtningelejre. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring fremstår usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at det er uklart, hvor ansøgeren kommer fra. Ansøgeren har forklaret, at hun er født i Sablale i Somalia, og da hun var 2-3 år gammel, hvor hendes far døde, tog hun med sin mor til Aware i Etiopien, og at hun blev gift, da hun boede i Aware, hvorefter hun flyttede til Gashamo i Etiopien. Ansøgerens datter, [B] har i sin asylsag i 1994 oplyst, at hendes mor, [ansøgerens navn], var født i Hargeisa i Somalia og opholdt sig i en flygtningelejr i Etiopien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hun har boet i en flygtningelejr. Ved samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at hun ikke har boet i en flygtningelejr. Ved mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at hun i perioder i 90´erne har opholdt sig i en flygtningelejr. Ansøgerens datter har i sin asylsag oplyst, at ansøgerens mor opholdt sig i flygtningelejr i Etiopien. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren i det meste af sit liv har opholdt sig i det nordlige Somalia og i Etiopien. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring finansieringen af hendes udrejse. Ved oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at hendes ægtefælles klan, Habar Jonis klanen, samlede penge ind til ansøger, da hun skulle finde sin søn i Etiopien, og at hun brugte disse penge til at rejse rundt i Etiopien og til efterfølgende at betale forskellige menneskesmuglere for at bringe hende til Danmark. For Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at hun selv havde haft mange dyr, og at hun selv havde finansieret udrejsen. Foreholdt forklaringen fra oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren nu, at klanen også havde bidraget til rejsen. Flygtningenævnt har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at hendes ægtefælles klan, Habar Jonis klanen, før hendes udrejse havde taget sig af ansøger og støttede hende økonomisk, hvilket var i 9-10 år, og at ansøgerens forklaring om, at alle hendes mands klans familiemedlemmer, herunder hendes mands 10 søskende og deres børn er døde, er uklar, usammenhængende og usandsynlig og afglidende. Ansøgerens forklaring om hendes søn, [A], er tillige divergerende. Til oplysnings- og motivsamtalen og asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han for 9 år siden rejste bort, og at hun ikke ved, hvor han tog hen. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at [A] rejste med i strømmen af unge mænd, der søgte mod Europa, og at hun ikke ved, hvor han er i dag. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at der er divergenser mellem ansøgeren og ansøgerens datters forklaring i hendes asylsag i 1994 om ét af ansøgerens børn. Ansøgerens datter har i sin asylsag oplyst om en søster [C], der var født i 1997. Denne datter har ansøger ikke oplyst om. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerens datter i sin asylsag har oplyst at hun og hendes 4 søskende var født i Hargeisa i Somalia. Ansøger har til asylsamtalen oplyst, at hun har født alle sine børn i Haji Saleh. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår hun fandt ud af, at hendes datter var i Danmark. Til asylsamtalen oplyste ansøgeren, at hun først fandt ud af det for kort tid siden. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at hun vidste det, før hendes søn [A] rejste. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at hun ikke har haft kontakt med sin datter [B] i over 25 år, ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring ikke kan lægges til grund, herunder hendes forklaring om, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være uden mandligt netværk. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” soma/2019/188/MAH
