Nævnet stadfæstede i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig og født i Danmark. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim. Ansøgerens mor tilhører hovedklanen [klannavn], subklan [klannavn]. Ansøgerens far tilhører hovedklanen [klannavn], subklan [klannavn]. Ansøgerens forældre har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive tvangsomskåret. Til støtte for asylmotivet har ansøgerens forældre oplyst, at omskæring af kvinder følger af kulturen i Somalia, hvorfor de frygter, at ansøgerens mors familie og andre personer i Somalia, som ansøgerens far er flygtet fra, vil udsætte ansøgeren for omskæring. Flygtningenævnet lægger i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder senest Lifos rapport ”Somalia – Kvinnlig könsstympning” af 16. april 2019, Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, ”FGM/Kvindelig omskæring” fra januar 2019 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men dette afhænger i høj grad af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. Flygtningenævnet finder, at en eventuel frygt for, at ansøgeren og hendes forældre vil blive udstødt af samfundet, hvis de modsætter sig omskæring, ikke er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forældres forklaringer til grund, at de begge er imod omskæring. Flygtningenævnet finder endvidere, at navnlig ansøgerens mor må anses for at have de fornødne personlige ressourcer til at modstå omgivelsernes pres for omskæring. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens mor trods sin manglende uddannelse og tilknytning til det danske arbejdsmarked fremstår personligt stærk, og hun har været i stand til at tage sig af ansøgeren alene. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forældre ved en tilbagevenden til Somalia reelt vil have mulighed for at modsætte sig, at datteren bliver omskåret. Flygtningenævnet finder det derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret, aktuel, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/183/2019
