Nævnet omgjorde i juni 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren tilhører klanen [klannavn], subklan [klannavn] og er muslim af religiøs overbevisning fra Mogadishu, Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af al-Shabaab. Klageren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter, at hendes datter vil blive tvangsomskåret. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun arbejdede på [navn]-markedet i Somalia sammen med sin far, hvor de siden 2008 solgte frugt til soldater fra AMISOM. I begyndelsen af [starten af] 2012 modtog klageren og hendes familie et trusselsopkald fra ukendte personer, idet faren blev ringet op og fik besked på at stoppe salget af frugter til soldaterne, idet de ellers ville få problemer. Få dage efter blev klageren og hendes familie angrebet. Fire maskerede mænd ankom til klagerens families bopæl, hvor de skuddræbte klagerens far og ligeledes skød klageren i hoften. Klageren har sidenhen fået fortalt af tilstedeværende, at de maskerede mænd ligeledes kastede en granat ind i huset, hvis splinter ramte klagerens to yngre søskende. Klageren og hendes far blev bragt til hospitalet. Faren blev begravet den følgende dag. Klageren tog herefter ophold hos sin tante, men da familien fortsat modtog trusselsopkald fra ukendte personer, sørgede klagerens tante for, at der blev fundet en agent, som skaffede klageren et somalisk pas. Klageren udrejste herefter af Somalia til Tyrkiet. Klageren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at det er en tradition at blive omskåret i Somalia, at hun selv er omskåret, og at hun ikke vil kunne modsætte sig presset fra omverdenen, således at hun ved en tilbagevenden til Somalia selv vil vælge at lade sin datter omskære for at undgå udstødelse. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2013 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. Udlændingestyrelsen fandt endvidere ikke med den fornødne sikkerhed at kunne afvise klagerens forklaring om sine konflikter i Somalia, idet klageren havde forklaret detaljeret og troværdigt herom. Efter en samlet vurdering af baggrundsoplysningerne finder Flygtningenævnet ikke, at den generelle vold i Mogadishu har et niveau, der indebærer, at enhver, der vender tilbage til byen, vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, idet de generelle forhold i Mogadishu er forbedret – om end forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige – ligesom ændringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at en udsendelse af klageren til Somalia ikke længere udgør en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2, som følge af den påberåbte konflikt med al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger herved efter det oplyste til grund, at klagerens konflikt med al-Shabaab beror på, at klageren sammen med sin far har solgt frugt til AMISON-soldater. Nævnet finder imidlertid, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun er profileret i forhold til al-Shabaab på en sådan måde, at hun risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at der foreligger sådanne forhold, der kan begrunde, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil virke særligt belastende. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldt i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, jf. dagældende § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. For så vidt angår den af klageren påberåbte konsekvensstatus som følge af hendes datters samtidige asylsag lægger Flygtningenævnet i overensstemmelse med baggrundsoplysningerne til grund, at kvindelig omskæring i Somalia er et kulturelt fænomen, der er dybt forankret i det somaliske samfund og som sådan bredt accepteret. Det fremgår således af baggrundsoplysningerne, herunder senest Lifos rapport ”Somalia – Kvinnlig könsstympning” af 16. april 2019, Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, ”FGM/Kvindelig omskæring” fra januar 2019 og UK Home Office Country Policy and Information Note, Somalia: Women fearing gender-based violence, fra april 2018, at op mod 95-99 % af kvinder i alderen 15-49 år i Somalia er omskåret. Det er muligt for kvinder at undgå omskæring af deres døtre, men dette afhænger i høj grad af moderens personlighed, og om hun er i stand til at modstå det psykologiske pres for omskæring fra såvel familiemedlemmer som samfundet. Det mest afgørende er morens personlighed, mens hendes uddannelsesmæssige baggrund og økonomiske og sociale status også har betydning. Det er højst usandsynligt, at piger skulle blive udsat for omskæring uden moderens kendskab til det, eller uden at moderen som minimum har udtrykt accept af, at barnet bliver omskåret. Flygtningenævnet finder, at den udstødelse, som klageren har angivet at frygte ved, at datteren ved tilbagevenden til Somalia ikke bliver omskåret, ikke kan begrunde asyl i Danmark. Flygtningenævnets flertal lægger efter klagerens forklaring til grund, at klageren ikke har talt med familien i Somalia om datterens omskæring. Flertallet lægger endvidere efter klagerens forklaring til grund, at klageren, der kommer fra Mogadishu, er imod omskæring, og at klageren under inddragelsessamtalen [i starten af] 2018 har forklaret, at hun sagtens kan sige nej, da hun har født pigen. Flertallet finder ikke, at det forhold, at klageren for nævnet har forklaret, at hun ikke vil kunne modsætte sig presset fra omverdenen, således at hun ved en tilbagevenden til Somalia selv vil vælge at lade sin datter omskære, kan føre til andet resultat. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at dette ikke stemmer overens med klagerens oprindelige forklaring. Nævnets flertal finder endvidere, at klagerens uddannelsesmæssige og sociale baggrund sammenholdt med Flygtningenævnets baggrundsoplysninger støtter, at klageren reelt vil have mulighed for at modsætte sig, at datteren bliver omskåret. Flygtningenævnets flertal finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at klageren eller hendes datter ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret, aktuel, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2019/181/TLNJ
