soma2019158

Nævnet stadfæstede i maj 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somali og muslim fra [by], Lower Shabelle, Somalia. Ansøgeren tilhører Ashraf-klanen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerens mor har som asylmotiv på vegne af ansøgeren henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Somalia risikerer at blive rekrutteret til en milits, eksempelvis al-Shabaab, fordi familien ikke har noget mandligt netværk. Flygtningenævnet har tilsidesat ansøgerens mor forklaring om hendes asylmotiv. Flygtningenævnet finder således ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren vil blive udsat for de forhold, som ansøgerens mor har gjort gældende. Ansøgeren opfylder således ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Soma/2016/158/JABP