Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Senegal. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er muslim fra […], Senegal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Senegal frygter at blive slået ihjel af medlemmer fra en oprørsgruppe. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han en nat i 2015 blev kidnappet af medlemmer fra en oprørsgruppe. Flere andre unge mennesker blev ligeledes kidnappet. De blev ført ud til en skov, hvor de var tilbageholdt. Efter fire dage lykkedes det ansøgeren at flygte. Han flygtede til landsbyen […], hvor han arbejdede i to måneder, indtil han udrejste af Senegal. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han blev behandlet dårligt af sin onkel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han voksede op hos sin onkel, men at onklen ikke behandlede ham, som han behandlede sin egen søn. Derudover har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han fandt ud af, at han var homoseksuel, da han opholdt sig i Libyen, på vej til Europa. Ansøgeren blev udnyttet seksuelt i forskellige fængsler, og i den forbindelse gik det op for ham, at han var homoseksuel. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om det oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således lægge til grund, at ansøgeren som led i en generel tilbageholdelse af unge mennesker har været tilbageholdt af en oprørsgruppe. Flygtningenævnet lægger imidlertid til grund, at der er tale om et afsluttet forhold, som ikke beroede på ansøgerens individuelle forhold. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring blev tilbageholdt tilfældigt sammen med andre unge, at han ikke afgav sine personlige data til gruppen, og at han efterfølgende kunne opholde sig ca. to måneder i […] uden nogen former for repressalier eller lignende hverken mod sig selv eller onklen, der stadig opholdt sig i landsbyen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er homoseksuel til grund. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren først har påberåbt sig homoseksualitet efter at have efter at have været til samtale om ÅG proceduren med Dansk Flygtningehjælp og efter han modtog afslag på asyl. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om, hvornår og hvordan han fandt ud af, at han var homoseksuel samt om, hvorvidt han havde haft et homoseksuelt forhold i Senegal. Ansøgeren har således i advokatindlægget forklaret, at han fandt ud af, at han var homoseksuel, da han blev seksuelt misbrugt i Libyen. Han har under nævnsmødet indledningsvist forklaret, at han aldrig tidligere end i Libyen havde tænkt, at han skulle være seksuelt sammen med en mand, mens han efterfølgende forklarede, at han allerede i Senegal overvejede, om han var homoseksuel. Han forklarede senere under nævnsmødet, at han havde fortalt en kammerat i Senegal, at han var homoseksuel før sin udrejse, og at han også havde haft sex med denne kammerat, ligesom han forklarede, at hans onkel mistænkte ham for at være homoseksuel. Ansøgeren var ikke under nævnsmødet i stand til at redegøre nærmere for sine tanker i forbindelse med sin homoseksualitet, og han havde intet kendskab til det homoseksuelle miljø i Danmark. Flygtningenævnet tilsidesætter herefter ansøgerens forklaring om, at han skulle være homoseksuel, og kan derfor heller ikke lægge til grund, at ansøgeren var profileret som homoseksuel og asylbegrundende forfulgt i den anledning ved sin udrejse af Senegal. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Senegal vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Sene/2019/2/CMA
