Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Rusland. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk tjetjener og sunni-muslim fra Rusland. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindelig henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive fængslet eller henrettet af de russiske eller tjetjenske myndigheder, fordi han har hjulpet sin grandfætter, som er tjetjensk oprører. Grandfætteren [K] var blevet oprører, fordi hans far var blevet dræbt. Klageren hjalp engang i mellem [K], idet han kørte for grandfætteren og forsynede ham med mad og medicin. Klageren havde i Grosnij en frisørsalon, i hvilken [K] til tider lånte et lokale. En dag i [sommeren] 2012 opholdt [K] sig i lokalet i klagerens frisørsalon sammen med en ven. Vennen blev ved et uheld ramt af et skud i kæben. [K] ringede til klageren og bad ham om at komme til salonen. Da klageren kom dertil, konstaterede han, at vennen var skudt i kæben, hvorefter klageren løb ud for at kaste op. Han vidste ikke, om vennen stadig var i live. Da klageren kom ud, så han, at politiet nærmede sig stedet. Han løb hen til sin fars fætter [M], hvor han gemte sig i to dage. Efter to dage kom en anden af farens fætre [S], der kørte klageren til Ingusjetien. Farens fætter [S] arbejdede for politiet og kunne fortælle, at [K] var taget af myndighederne, [K’s] ven dræbt og klagerens frisørsalon ødelagt af skud. Udlændingestyrelsen meddelte [i sommeren] 2013 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. [I efteråret] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Klageren har til partshøringssamtalen af [efteråret] 2018 i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om forlængelse af klagerens opholdstilladelse forklaret, at navnet på farens fætter, som klageren boede i skjul hos, var [Y]. Han har videre forklaret, at navnet på farens fætter, som arbejdede for politiet og gav klageren oplysninger, var [M]. Han har endvidere forklaret, at hans hjælp til [K] som oprører alene bestod i at skaffe forsyninger til ham, og at [K] var blevet oprører, fordi dennes fætter var blevet dræbt. Han har tillige forklaret, at [K] og dennes ven – som han tidligere har oplyst muligt var død – skød mod myndighederne inde fra frisørsalonen. Flygtningenævnet lægger herefter til grund, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger under sin asylsag med henblik på at opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Flygtningenævnet finder endvidere, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at en afgørelse om inddragelse af opholdstilladelsen vil virke særligt belastende af de grunde, der er nævnt i udlændingelovens § 26. Det bemærkes herved, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan grad af egen skyld, at hensynet til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende, ikke tillægges samme vægt som i andre inddragelsessager. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Rusl/2019/11/CRT
