Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen fra [bynavn], Anambra, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de nigerianske myndigheder, fordi han er fra Biafra og har deltaget i en fredelig demonstration. Han har til støtte herfor oplyst, at han i 2000 eller 2001 deltog i en fredelig demonstration for frihed for Biafra-folket. Politiet stoppede demonstrationen en time efter, den var begyndt. Ansøgeren blev slået, sparket og stukket med en kniv af en person fra militæret. Ansøgeren flygtede hen til et forsamlingssted, hvor han og andre fra Biafra normalt holdt møder. Han overnattede en nat og tog derefter hjem til sin egen bopæl. Han deltog senere i Kano i fire til fem demonstrationer, der ikke førte til yderligere konflikter med myndighederne. Ansøgeren har derudover som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af [navn på parti], fordi hans [nærtstående familiemedlem] var højtstående politiker for partiet. Han har til støtte herfor oplyst, at hans [nærtstående familiemedlem] var talsperson for partiet. I forbindelse med en kampagne havde ansøgerens [nærtstående familiemedlem] taget penge, der var doneret til partiet. Deres bopæl blev opsøgt af fem til seks vrede personer fra [partiet], som ledte efter ansøgerens [nærtstående familiemedlem]. Ansøgeren stak af fra bopælen og tog til Kano. Han flygtede når han så et medlem af [partiet] og havde derfor ikke problemer med medlemmerne i Kano. På et tidspunkt blev hans bopæl i Kano opsøgt af en gruppe ukendte personer, hvorefter han begyndte at overveje at udrejse, som han gjorde i 2006. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Boko Haram og Fulani Ismali, fordi de slår kristne og medlemmer af Biafra ihjel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det fremgår af de oversatte akter fra henholdsvis Italien og Schweiz, at ansøgeren har forklaret divergerende om statsborgerskab, familieforhold og hans seneste ophold i Nigeria. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende under samtalerne med Udlændingestyrelsen og endvidere under mødet for nævnet. Flygtningenævnet kan henvise til de divergenser, som er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse. Ansøgeren har under mødet for nævnet demonstreret en påfaldende ringe hukommelse og har forklaret overfladisk og detaljeløst. Selvom det ikke kan udelukkes, at ansøgerens [nærtstående familiemedlem] har haft politiske aktiviteter, kan det ikke lægges til grund, at disse har haft konsekvenser for ansøgeren personligt. Det kan således ikke lægges til grund, at han er blevet forfulgt af partimedlemmerne. Det er heller ikke sandsynliggjort, at hans deltagelse i en fredelig demonstration har bevirket, at han er forfulgt af myndighederne. Nævnet lægger også vægt på, at disse episoder angiveligt skulle være sket i 2000 til 2001. Ansøgeren har først for nævnet forklaret om en enkelt konkret episode med et medlem af Fulani Ismali. Episoden havde dog ikke den fornødne intensitet. Nævnet finder det derfor ikke sandsynliggjort, at ansøgeren personligt er forfulgt af hverken Boko Haram eller Fulani Ismali. Det er ikke sandsynliggjort, at det forhold, at ansøgeren har givet en donation til en Biafra-bevægelse, er kommet til myndighedernes kendskab. Nævnet finder det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/25/DH
