Nævnet stadfæstede i september 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk igbo og kristen fra Aba, Nigeria. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af de nigerianske myndigheder, fordi ansøgeren er fra Biafra og er tilknyttet den politiske gruppe Indigenous People of Biafra (IPOB). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han blev medlem af IPOB i 2015. Ansøgeren deltog i en demonstration for løsladelsen af IPOB’s leder [ultimo] 2015 i byen Onicha. Efter fem timer ankom politiet for at bryde demonstrationen op, og han flygtede fra demonstrationen. [Primo] 2016 mødtes ansøgeren med flere andre medlemmer af IPOB for at bede for fred i byen Aba, Biafra. Efter tre til fire timer kom politiet og militæret for at bryde forsamlingen op. Ansøgeren blev i den forbindelse anholdt og tilbageholdt på en militærbase i byen […], hvor han blev udsat for fysiske overgreb. Han blev løsladt dagen efter med hjælp fra sin ven ved navn [A], der arbejdede på militærbasen, og nogle advokater, som IPOB havde hyret. Dagen efter sin løsladelse fik han at vide af sine naboer, at militæret havde været forbi ansøgerens forretning i Aba for at spørge efter ham. Efter tre dage flyttede ansøgeren til byen Amechi sammen med sin gravide ægtefælle og søn. Ansøgeren udrejste legalt af Nigeria via lufthavnen i Lagos [i foråret] 2016 til Tyskland med henblik på at købe varer til sin forretning. Under ansøgerens ophold i Europa, fik ansøgeren besked fra sine naboer om, at militæret stadig ledte efter ansøgeren, og at situationen for medlemmer af IPOB var forværret. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Forklaringerne indeholder flere divergenser. Herunder er det efter Flygtningenævnets opfattelse helt centralt, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2018, side […], forklarede: ”Ca. 2-3 dage efter anholdelsen blev ansøger opsøgt af militæret på sin bopæl og hans fars forretning…” Ved asylsamtale [primo] 2019, side […], har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke tog ud til sin butik, og at militæret havde været ved hans butik, hvilket han fik at vide af naboerne. Flygtningenævnet finder det påfaldende, at ansøgeren ikke skulle kunne have en klar erindring om, hvorvidt militæret kun opsøgte hans butik eller både hans butik og hans bopæl. Ansøgeren har forklaret, at den demonstration, der gav anledning til hans flugt, fandt sted den [primo] 2016. Myndighederne blev i den forbindelse opmærksom på hans identitet, da de tog hans ID-kort. Ikke desto mindre udrejste ansøgeren efter det oplyste lovligt med eget pas og visum fra Lagos [i foråret] 2016. Flygtningenævnet finder det usandsynligt, at ansøgeren en måned efter sin arrestation skulle kunne udrejse på denne måde, hvis han var eftersøgt af myndighederne. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren flere gange tidligere har været i Europa og i den forbindelse har fået udstedt tidsbegrænsede visa. Det fremgår af sagens akter, at ansøgerens visum var gyldigt i 30 dage og således udløb i [foråret] 2016. Ikke desto mindre søgte ansøgeren først om asyl mere end to år senere, i [sommeren] 2018. I lyset af at ansøgeren må have været bekendt med, hvilke regler der gælder for gyldighed af visa, medfører det yderligere tvivl om hans troværdighed herunder vedrørende hans asylmotiv, at han først på så sent et tidspunkt har søgt om asyl. Efter en samlet vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet derfor ansøgerens forklaring om dennes aktiviteter og asylmotiv som utroværdigt. Vedrørende ansøgerens efter det oplyste stærkt begrænsede politiske aktiviteter i Danmark finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han herved er blevet profileret i forhold til de nigerianske myndigheder. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til sit Nigeria. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” niga/2019/24/ajev
