Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Libanon. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Tripoli, Libanon. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libanon frygter at blive slået ihjel af en bestemt klan som følge af en privatretlig konflikt. Han frygter endvidere at blive tvangshvervet til Syrien af Hezbollah samt de generelle forhold i Libanon. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2013 i Libanon mødte en ung kvinde, [S], med hvem han indledte et forhold. Hendes far accepterede forholdet, men hendes onkler var imod forholdet. Da de mødtes på en café uden for [S’s] landsby, kom [S’s] farbror ind på caféen og begyndte at skubbe og true ham. Omkring tre uger senere var ansøgeren på vej til sin fars arbejdsplads, da han blev genkendt af [S’s] fætter, der overfaldt ham. På vej hjem fra farens arbejdsplads blev den bil, som faren, ansøgeren, to søstre og en bror kørte i, standset af to biler. Personerne i bilerne affyrede skud mod ansøgerens bil. Ansøgerens far blev ramt af skud i højre og venstre ben, mens ansøgeren blev stukket med kniv. De blev kørt til hospitalet, hvor de blev behandlet. Otte eller ni måneder efter overfaldet udrejste ansøgeren af Libanon. Han blev i [sommeren] 2019 gift med [S]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten med [S’s] familie til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende på en lang række centrale punkter, herunder om hvor han mødte [S] første gang, om hendes far var imod ægteskabet, hvem der sad i bilen under det angivelige angreb, og hvordan ansøgeren og hans far blev såret, hvem der blev behandlet efter angrebet, og om ansøgeren modtog trusler fra [S’s] familie efter ankomsten til Danmark. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren i sit asylskema af [efteråret] 2014 ikke har omtalt konflikten med [S’s] familie. Ansøgerens frygt for at blive tvangshvervet til Syrien af Hezbollah samt de generelle forhold i Libanon kan ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” liba/2019/3/CRT
