Nævnet stadfæstede i oktober 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandelig statsborger fra Iran. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk perser og har oplyst at være kristent protestant af trosretning fra Teheran, Iran. Ansøgeren har aftjent værnepligt i Revolutionsgarden. Ansøgeren var menig og gjorde tjeneste i to år fra 2005/2006 til 2007/2008. Ansøgeren har ikke deltaget i kamphandlinger. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i Iran vil blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Iran havde en ven, Javed, som introducerede ham for kristendommen. Ansøgeren havde lagt mærke til, at Javed havde ændret adfærd og var blevet mere høflig og venlig. I foråret 2018 talte ansøgeren med Javed om dette. Javed forklarede ansøgeren, at han var blevet kristen, og at dette var årsagen til, at han havde ændret adfærd. Javed inviterede ansøgeren med til et møde i en huskirke, som ansøgeren deltog i [sommeren] 2018. På et ukendt tidspunkt omkring to uger inden ansøgerens udrejse kontaktede ansøgeren en boghandler med henblik på at købe en bibel. En uge inden ansøgerens udrejse blev ansøgeren opsøgt af Javeds fætter, Rasul, som spurgte ansøgeren, om han kunne anskaffe ham en bibel, hvilket undrede ansøgeren, da ansøgeren kendte Rasul som en troende muslim. Dagen inden ansøgerens udrejse blev ansøgeren kontaktet af Javed, som spurgte ansøgeren, om han ville tilbringe et par dages ferie sammen med ham, hvilket ansøgeren bekræftede. Dagen efter, at de skulle tage afsted, blev ansøgeren opsøgt af Javeds farbror, som fortalte ansøgeren, at han vidste, at ansøgeren og Javed havde haft kristne aktivitet, og at Javed var blevet anholdt af samme grund, hvorfor ansøgeren skulle flygte. Ansøgeren kontaktede derefter sin bror, som hjalp ansøgeren med at flygte samme dag. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konversion til kristendommen til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren efter sin forklaring allerede i Iran anså sig som kristen efter nogle få samtaler med sin ven Javed, et enkelt besøg i en huskirke og læsning af nogle få sider i biblen. Flygtningenævnet finder det videre påfaldende, at ansøgeren ikke ville love Javeds fætter at købe en bibel til ham, fordi han var betænkelig herved, fordi Javed var en religiøs muslim, men alligevel viste ansøgeren sin egen bibel til Javeds fætter. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er påfaldende, at ansøgeren derefter i Danmark påbegyndte dåbsforberedelse efter kun to måneder og blev døbt efter kun at have deltaget i dåbsforberedelse ganske få gange. Flygtningenævnet har derudover lagt vægt på, at ansøgeren i sine samtaler i Udlændingestyrelsen udviste et begrænset kendskab til kristendommen og kun forklarede overfladisk om historier fra biblen. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren ikke under nævnsmødet på en overbevisende måde har kunnet redegøre for sine refleksioner og bevæggrunde for at konvertere til kristendommen, ligesom han også her har vist et ganske begrænset kendskab til kristendommen. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf taget hensyn til, at ansøgeren angiver, at han under nævnsmødet har følt sig hæmmet i sin forklaring, fordi et af medlemmerne bar et religiøst symbol i form af et tørklæde. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke kan tillægges betydning, at ansøgeren har fremlagt erklæringer fra [en kirke] i Aalborg og [en anden kirke]. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerens konversion ikke er udtryk for et reelt trosskifte. Flygtningenævnet finder, at det ikke kan føre til et andet resultat, at ansøgeren angiveligt skulle have postet kristne budskaber på Facebook og Instagram. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han, som ikke var særligt profileret ved udrejsen af Iran, med de anførte opslag på sociale medier nu har profileret sig over for de iranske myndigheder på en sådan måde, at dette kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, at de iranske myndigheder er klar over, at iranske asylansøgere konverterer med henblik på at opnå asyl, og at hjemvendte asylansøgere, som har søgt asyl på baggrund af konvertering, ikke vil blive retsforfulgt derfor. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2019/140/HZC
